I år er det første gang at CMAS arrangerer udendørs verdensmesterskaberne i fridykning. De har lidt andre discipliner end dem vi kender fra AIDA. Der deltager en god portion lande, det er en skam at de skandinaviske lande ikke er repræsenteret.
De discipliner der konkurreres i er lidt anderledes end dem man kender fra AIDA (CWT-CNF-FIM).
Hos CMAS er det:
CWT – Constant Weight som vi kender det hvor det er dybdedykning med monofinne.
CWT BP – Constant Weight with fins hvor man dykker i dybden med bi-finner.
CNF – Constant Weight no fins hvor man dykker dybt uden finner.
JB – Jump Blue som er den disciplin som adskiller sig mest fra dem vi kender fra AIDA. Man dykker til 15 meters dybde, dykker rundt langs en firkant (10*10 meter) og op til overfladen igen. Det er med finner og der skelnes ikke mellem mono- og bi-finner.
De har god livestreaming fra eventet, man kan også se gamle videoer hvis man ikke har været med fra starten. Det er lavet på en seer/tilskuer venlig måde, så man ser både før og efter dykket (også når det går galt). De har kamera ved bundpladen, så man kan se når atleterne vender. De er gode til at skifte mellem de forskellige kameraer, så det bliver hyggeligt at se på. Klik på billedet for at for at komme til livestreamingen.
Her kan du finde deres program og nyheder
Så nu er der 2 verdensmesterskaber i fridykning. Det som AIDA afholder og det som CMAS har. Det bliver spændende hvad fremtiden bringer.
/Sanne Viktor