Velkommen til QDiver

Endelig mit eget site!

Sanne opstigning

Jeg har ønsket mig en personlig blog, hvor jeg kan skrive om min fridyknings træning, stævner, rejser, erfaringer m.m. Derudover har jeg en masse personlige billeder der passer bedre på en personlig side.

Scuba-dykning er igen blevet en større del af mit liv. Til september starter jeg på den første professionelle del af min dykkeruddannelse som Divemaster. Jeg håber at jeg vil kunne dele nogle af mine oplevelser, fra scuba-dykningens udfordringer her på sitet.

Sanne i grotte

Derudover vil jeg gerne udvide med information til andre der er nysgerrige og har lyst til at prøve fridykning, da jeg ofte bliver spurgt hvordan man gør og hvor de kan finde mere information. Da jeg selv er relativt ny i sporten ved jeg hvor svært det kan være at samle den information der skal bruges, for at kunne starte sikkert og trygt.

Jeg har også ønsket en mulighed for at personlige sponsorer kan få deres plads og takke dem her.

Jeg er åben for forslag til hvilket indhold der skal være på denne blog, skal der f.eks. være mest om min egen træning og erfaringer, eller skal det være mere generelt hvad jeg kan samle sammen om fridykning/apnea?

Jeg modtager også gerne spørgsmål generelt om fridykning eller om mig selv.

Jeg vil stadigvæk være at finde på www.havfruerne.dk og www.freediver.dk

– Sanne HK Rasmussen

No Comments Yet.

Leave a Reply