Træner og Kaptajn

Stig Severinsen er med som vores træner og Kurt Lykke Larsen som vores Kaptajn. Det er virkelig dejligt at have de to med, de holder styr på alt. De går til møder, sikkerhedsdykker for os under træningen og giver os små fifs mm. At have dem med betyder at vi atleter kun skal tænke på at træne, spise, sove og præstere – Dejligt!

Stig har filmet os under vores træning og vil måske også filme under stævnet. Det er altid godt at se sine egne dyk bagefter, så man kan rette op på sin teknik. Jeg håber at jeg kommer til at kunne dele dem med jer i fremtiden, da jeg laver fejl som andre kan lære af.

 

/Sanne Rasmussen

No Comments Yet.

Leave a Reply