Man kan godt se på de populære dykkersteder, at der er mange dykkere der dykker på dem hvert år. Det er derfor vigtigt at man behandler et dykkersted med respekt.
- Man skal ikke røre ved noget, hverken fisk eller koraller – både for deres men også din skyld.
- Undgå at fodre fiskene, det ødelægger deres maver og er iøvrigt forbudt i Sharm El Sheik/rødehavs området.
- Tag ikke ting fra vandet, selv et lille tomt sneglehus bliver genanvendt af andre dyr under vandet. Alt har sin plads i økosystemet. Du kan desuden få udstedt en bøde for at tage en souvenir med hjem.
- Hold god afstand til rev og koraller. Koraller er levende dyr, der er bløde uden på et hårdt skelet, de kan ikke tåle at blive trykket imellem dig og skeletet. Hold specielt øje med dine finner, de når længere end du er vant til. Derudover er skelettet på koraller oftest skarpe som barberblade og kan give nogle grimme sår der let bliver betændte – for slet ikke at snakke om fire corals der brænder som brændenælder.
- Undlad at smøre en masse solcreme på lige inden et dyk, uanset hvor vandfast solcremen er, vil den aligevel forsvinde i vandet og er giftig for koraller og dyr.
- Gå ikke på korallerne, de er skarpe og skærer i fødderne samtidig med at du dræber alt hvad du træder på. De fleste dykkersteder hvor man skal gå ud over et rev, er der en fast rute man bør følge for at undgå at ødelægge revet unødvendigt.
Fotograf: Sole Viktor
/Sanne Rasmussen og Sole Viktor
Det er nu rart at se, når andre begynder at løfte lidt pegefingre før folk går galt i byen.
Disse råd er super er jo super gode når man skal udenlands, men de passer jo også meget godt i lille Danmark, selvom vi har nogen koraller (endnu) 🙂