Der er mange ting man skal lære som ny inden for fridykning. Jeg har kun et individuelt VM bag mig og kan mærke at man tænker på en anden måde til et hold VM. Vi melder sikkert ud, da det jo handler om at alle tre der repræsenterer ens land skal have hvide kort(godkendt) i alt. Ellers ryger vi langt ned på ranglisten.
På det danske kvindelandshold er Josephine Jørgensen kommet med i stedet for Britt Hansen, som har været forkølet og derfor ikke kan trykudligne og dykke dybt. Britt Hansen er nu vores reserve, det er et valg Britt selv har taget. Det er en stor beslutning, men et bevis på at Britt har en god sportsånd.
/Sanne Rasmussen