Maria Livbjerg gav den gas til VM i fridykning. Hun kom i A-finalen i DNF (Dynamisk uden finner) og i finalen dykkede hun fascinerende 147m hvilket giver hende en velfortjent sølvmedalje og en ny dansk rekord. Tillykke.
Der skal meget elektronik til, når der skal afholdes VM. Det er der andre end fridykkerne der ved. Da arrangørerne kom til svømmehallen en af morgenerne var der nogle der havde besluttet sig for at stjæle en bunke elektronisk udstyr som videokameraer mm. Det er nok til at ødelægge et VM, da man i fridykning optager alle dyk, så man har mulighed for at gense dykket ved tvivlsspørgsmål. Men der var en række venlige personer som lånte deres udstyr til arrangørerne, så VM kunne fortsætte.
Fotograf: Morten Bjørn Larsen
/Sanne Rasmussen