Et af de spørgsmål jeg har fået er om man har badetøj på under våddragten. Jeg har lidt forskellige vaner om det er fridykning eller scuba-dykning, da våddragterne ikke er ens. Til scubadykning er de ikke så elastiske og ikke formsyede, som de er til fridykning.
- Hvis du har badetøj på, kan du tage våddragten af når du er færdig med at dykket uden at skulle finde et toilet eller omklædningsrum.
- Hvis du normalt har badetøj på, bliv ved med det – så ender du ikke i en situation hvor du står og tager våddragten af uden at have noget på under.
- Jeg bruger normalt badedragt, da en bikini kan flytte sig lidt under våddragten og sætte sig så den irritere. Specielt ved scuba-dykning, det er jo surt at “spilde” et ellers godt scubadyk på irritationen over ens badetøj.
- Til fridykning har jeg gjort det både med og uden, nogle gange føler jeg en større frihed, for lungerne i ikke at have badedragt på.
En fridykker våddragt tages på med sæbevand for at den glider lettere på kroppen, da man ikke skal hive i den, så den går i stykker. - Som mand bader man ofte i boardshorts når man er på ferie og tænker sig at tage et lille scubadyk. Boardshorts og våddragt er ikke nogen god kombination. I det tilfælde vil jeg råde dig til, at være mand nok til at hoppe i et par speedo’s, når du skal i våddragten. Så slipper du for at de sidder og klumper.
Det er et personligt valg og man udvikler sine egne vaner. Det mest normale er dog at man har badetøj under sin våddragt.
Foto: arkiv, ca. 2008 på foto, Maria Livbjerg, Sanne Viktor og ?
/ Sanne Viktor
Jeg har aldrig haft badebukser under min våddragt, det må da også være ubehageligt, Jeg har underdrenge på men det er også det eneste.
Her er en lille video som viser hvordan man kan få en fridykker våddragt på og hvad som gemmer sig under 😉 https://www.youtube.com/watch?v=DfykW0Fd4zU&feature=youtu.be