Enden på Copenhagen Diveshow 2009

Sanne-pool-diveshowTil Copenhagen Diveshow (også bare kaldet Dykkermessen) i dag søndag, havde vi fridykkere vores sidste opvisning. Vi var Josephine Jørgensen og jeg (Sanne Rasmussen) som skulle kæmpe om at nå op på 8min som samlet tid i statisk. Dvs. at vi måtte dykke så mange gange som vi ønskede og selv bestemme vores pauser. Vi havde hver vores coach som holdt øje med vores tider. Josephine havde Maria Livbjerg som coach og jeg havde Sole Viktor. Den sidste jeg mangler at nævne var vores speaker Lars Strandridder som selv fridykker i AFK og har været på herre-landsholdet.

Vi startede det første dyk på samme tid. Min strategi var at dykke 4x2min med en kort pause på 30sek. Josephine dykkede 3minutters dyk og havde en lidt længere pause. Sanne-Josephine-diveshow-2009Jeg skal ikke kunne sige hvad der er den bedste taktik, da løbet var meget tæt. Den eneste faktor vi kunne arbejde med var vores pauser, så der var spænding til det sidste. Jeg endte med at tabe med 2 sek. – det er ikke godt for mit meget dårlige tabergen. Så næste år må der være revanche 😉

Det har været en god oplevelse for mig at være til Copenhagen Diveshow i år. Der har naturligvis været en masse gengangere af udstillere fra sidste år, men også nogle nye. Jeg har mødt mange spændende mennesker og skabt nogle gode kontakter som jeg håber jeg kan vedligeholde.

Fotograf: Jon Linde

/Sanne Rasmussen

No Comments Yet.

Leave a Reply