Dive Challenge Tour – Danmark August 2008
Vi søger frivillige til et projekt(Dive Challenge Tour) der skal fremme budskabet om at handicappede kan dykke og derved få mulighed for at opleve frihed, vægtløshed og bare det at kunne ting med kroppen som er umulige på landjorden.
Frivillige til Dive Challenge Tour
Vi har brug for folk der kan hjælpe os med at sprede dette budskab.
Det kan være igennem at formidle kontakten til de rette mennesker, videresende denne besked, skrive om og deltage i arrangementet.
Til selve arrangementet har vi også brug for flere personer, med et handicap der kunne tænke sig at deltage i et gratis prøve dyk i en svømmehal.
Om Dive Challenge Tour
Formålet med Dive Challenge Tour er at promovere handicap dykning, at give handicappede mere information om emnet, samt at tilbyde dem chancen for at prøve at dykke.
For at skabe større forståelse og opmærksomhed om de muligheder der er, organiserer vi gratis introduktionsdyk og informerer om både mulighederne, udfordringerne og rammer ved at dykke med et handicap. Men vi vil også informere ikke-handicappede, som f.eks. professionelle dykkere, medlemmer af dykkerklubber samt personale på rehabiliteringscentre.
IAHD Scandinavia, 2Dive og Our World-Underwater Rolex Scholarship Society sponsorerer en weekend med prøvedykning og uddannelse af Rolex Scholars fra hele verden i dykning med handicappede.
Arrangementet vil blive afholdt den første weekend i August 2008, med en prøve dyknings dag i en svømmehal i københavnsområdet, lørdagen den 2 august 2008.
Presse, foreninger og andre med tilknytning til handicappede eller dykning, vil deltage i arrangementet.
Rolex Scholars vil i samarbejde med deres IAHD instruktører, tage de frivillige handicappede med under vandet i svømmehallen, som et led i uddannelsen som IAHD professionelle dykkere.
Hvem kan dykke?
Enhver person der har lyst til at dykke og som kan få en lægeerklæring der tillader dykning (evt. med begrænsninger) har mulighed for at dykke.
Dvs at der findes sjældent et enkelt ja/nej svar til om man som handicappet kan dykke. Dette i kraft af at det ligger i uddannelsen af instruktørerne at man finder løsninger frem for begrænsninger. Derfor vil de fleste have mulighed for at dykke under kontrollerede forhold.
Erfaringer viser at mennesker med rygmarvsskader, manglende lemmer, visse former for hjerneskader, spasticitet, diabetes, downs syndrom, multiple sclerosis, muskelsvind, fibromyalgi, hørsel- og synsskader (inkl. døvhed og blindhed), mm. kan have glæde og nytte af dykning.
Endda mennesker der har astma, lavt blodtryk, og epilepsi kan i visse tilfælde dykke, hvis særlige kriterier i den enkeltes kontrol med tilstanden er til stede og sygdomsspecifikke tests kan bestås.
Dykningen vil være tilpasset den enkeltes handicap og begrænsninger, det kan spænde fra oplevelser i en svømmehal med en ansigtsmaske der automatisk holdes på plads, til fulde dykkercertifikater til åbent vand.
En stor del af handicapinstruktør uddannelsen går netop på at tilpasse dykningen, udstyr og begrænsninger (som nævnt i lægeerklæring) så de passer til den enkelte persons handicap.
Vi hjælper gerne handicappede, pårørende og læger, der undersøger om hvorvidt en person vil kunne dykke, med referencer, erfaringer og kontakter til yderligere information.
Hvem er vi?
International Association for Handicapped Divers(IAHD) Scandinavia – www.iahd.org
IAHD er en nonprofit organisation, med hovedkontor i Holland. IAHD er startet i 1993 og har siden da uddannet over 5500 dykkere og dykkerprofessionelle over hele verdenen. IAHD har som mission at gøre dykning tilgængelig for handicappede dykkere. For at udføre denne mission, uddanner IAHD globalt dykkerprofessionelle til IAHD instruktører.
Our World-Underwater Scholarship Society(OW-USS) – www.owuscholarship.org
OW-USS er en nonprofit organisation. OW-USS har som mission at fremme undervisningsaktiviteter med tilknytning til undervandsverdenen. Hvert år vælges flere Scholars som modtager rejser, uddannelse og arrangementer der giver dem større viden og mulighed for at arbejde under vandet og gøre en forskel for vores miljø.
2Dive – www.2dive.dk
2Dive er et femstjernet PADI IDC center, med dykning og uddannelse fra introduktionsdykning til instruktør uddannelser. 2Dive er en af Skandinaviens mest aktive dykkercentre indenfor dykning og uddannelse i handicapdykning igennem IAHD.
Kontakt
For mere information om Dive Challenge Tour og hvordan du kan deltage og gøre en forskel, kontakt os snarest muligt.
Flemming Thyge, IAHD Scandinavia representative
E-mail: Flemming@iahd.org
Mobil: 4050 8585 (dag & aften)
Sole Viktor, IAHD Instruktør
E-mail: sole@sole.dk
Mobil: 6063 8008 (aften)
Jon Linde, IAHD Instruktør
E-mail: jon@linde.net
Mobil: 4098 0939 (aften)