Da jeg startede med at scuba-dykke investerede jeg i nogle mares volo finner. De så hightech og smarte ud, men det var ikke finnen for mig. Efter en årerække hvor jeg havde svømmet rundt med dem, prøvede jeg nogle andre og det resulterede i at jeg med det samme forærede volo-finnerne væk og gik ud og købte nogle nye. 
Jeg var ikke klar over forskellen, før jeg blev gjort opmærksom på den, som gammel svømmer tænkte jeg ikke over hvor mange benspark og hvor meget energi jeg skulle bruge. Jeg var jo vant til at have bare fødder eller en blød svømmefod på. Jeg er glad for at jeg fik nogle finner med lidt modstand, som passer bedre til min styrke og teknik.
Der findes et hav af finner og det er svært at vælge. De kan deles op i to hoved-grupper.
Helfodsfinner
En finne som er som en sko/svømmefod om foden, de er hurtige at få af og på. Helfods finnen er meget brugt i svømmehallen og på dykkerskoler i varme lande, samt af snorklere, da de er lettere at svømme med i overfladen. Helfodsfinnerne har den fordel/ulempe at man ikke skal have en neoprensko i og derved tilføjes der ikke opdrift. Ulempen er at de ofte skaver (lave gnavemærker) hvis de ikke sidder helt perfekt. Hvis man skal dykke i flere dage med helfodsfinner, får de fleste skavsår næsten uanset hvor godt de passer – Tip! tag et par tynde strømper på, så holder foden lidt længere. Helfodsfinner er ofte billigere end hælremsfinner.
Hælremsfinner
En finne som har en hælrem, som gør at finnen passer flere skostørrelser. Der skal bruges en neoprensko ellers er fodlommen for stor. Den brugs oftest til scuba-dykning. De er typisk lidt tungere end en helfodsfinne.
Ved hælremsfinner er der også remmen og spænderne man kan vælge at udskifte med nogle som passer ens smag bedre. Tænk på at remmen tager meget belastning og kan gå i stykker. Hvis remmen kan “klipses” helt af kan der være fare for at den del som sidder tilbage på finnen ryger af. Mares har et system som ikke åbner remmen helt, men giver stor frivide på hælremmen, så de er lette at benytte. Ses på foto af hælremsfinne. Der findes nogle fjeder-remme som løser dette problem. De er lette at benytte og sørger altid for at finnen sidder fast til foden, det kan være en fordel at benytte dem hvis man har tykke handsker på.
Inden for de to hovedgrupper er der et hav af udformninger og materialer.
Normale finner
En klassisk-finne med et helt blad, der kan være variationer i valg af materiale. De kræver ikke speciel teknik for at have god fremdrift. Der kan være bløde og hårde sektioner (se fx de sorte riller i de blå Mares finner på billedet) som sørger for at finnen justerer sig selv hvis ikke man sparker perfekt lige. De er også konstrueret så de er hårdere, når man sparker med de stærkere muskler, end når man trækker benet tilbage.
Hårde gummifinner
Er foretrukken blandt tech- og vragdykkere, da de tager mindre plads i trænge områder fx i vrag. De er hårde og mindre fleksible, tunge. Lettere at gå på land da bladet ikke er så langt.
Split finner
Siges at være lettere at svømme med og giver mindre belastning da de er blødere. De kræver speciel teknik for at opnå optimal effekt, de kan typisk ikke hamle op med mere klassiske hårde finner ved stærk strøm. De er er ofte tunge.
Som begynder vil jeg råde alle til at vælge en finne hvor bladet er helt, da det er lettest at svømme med og passer til de fleste typer. Jeg har set mange der har split finner, volo mm som cykler når de dykker, hvilket betyder at de ikke udnytter deres benspark ordenligt, eller skal bruge utroligt mange benspark for at komme frem i vandet. Når man tænker over det er det jo heller ikke de finner man ser på dykkerskoler. Hvis du kender en som har nogle fansi-finner spørg om du ikke må låne dem og prøve dem. De er normalt lidt dyre end klassiske-finner og det er endnu en grund til at være sikker på at den enkelte finnetype passer til dig.
Fælles for alle finner, er at man ikke skal vælge en som er for blød eller hård, en blød finne belaster ikke anklerne så meget. En finne skal passe til det behov man har, dykker man meget i vrag, er man cocktail-dykker (en dykker der kun dykker i varmelande), har men en skade osv.
Med tiden vil finner ændre deres hårdhed alt efter hvilket materiale de er fremstillet af. Dette afhænger af om man passer på dem og ikke ligger dem i solen, husker at skylde dem efter dykkene mm. Billige finner er typisk ikke lavet af et lige så godt og solidt materiale, derfor vil de hurtigere miste deres form og ikke være lige så effektive som dyrere finner. De kan også være fremstillet med knapt så effektive fleksible og ikke fleksible zoner. Derfor kan de billigere produkter i det lange løb blive dyre, da man hurtigere skal skifte til nyt.
Fotograf: Sanne Viktor
/Sanne Viktor & Sole Viktor
