Eel Garden er uden tvivl et af de bedste dyk jeg havde i Egypten, og det er helt klart et af de steder jeg glæder mig til at dykke igen. Jeg elsker når man kan bruge den tid man ønsker på at kigge på ting. Joken er at jeg ikke er en langsom dykker – jeg ligger stille…
Eel Garden ligger i Dahab, lidt nord for Lighthouse, man kører dertil og går i vandet fra stranden. Det er let at komme til og fra. Vi havde samlet vores udstyr ved dykkercenteret, så vi var hurtigt og let i vandet. Det betyder meget at man kan komme hurtigt i vandet når luft temp. er 30-40 grader.
Man går udover lidt rev (på en markeret sti) og kommer ned i en revne med en masse liv, der er lavt max 3m. Man bliver ledt ud på en sandskråning med koraller omkring. Svømmer man til venstre kommer der et fantastisk syn. En sandskråning med Garden eel (Gorgasia sillneri) – fisk som fylder hele sandbunden. Jeg brugte en del tid på bare at ligge stille og kigge på dem. Svømmer man over sandbanken kommer man til et flot koralrev, som ikke er ødelagt og dødt. Der er mange forskellige dyr. Jeg så bla. Grey moray, Giant moray, Cube boxfish, Pufferfish, Scorpionfish, Nudibcanch og en masse Butterflyfish, Anemonefish, Scalefin anthias og mange mange flere.
Det er et godt dykkersted for øvede og begyndere. Hvis man dykker efter computer kan man have en relativ lang dykkertid (over en time). Der er nok at se på og man behøver ikke at ligge dybt. Størstedelen af tiden dykker jeg omkring 5-7m. Det er også egnet til snorkling og natdykning.
Læs mere om Eel Garden på divesitedirectory
Der findes et rigtig godt kort over Eel Garden i Sinai Diving Guide.
Fotos taget af: Jon Linde og Sole Viktor
/Sanne Rasmussen
DET er i hvert fald et af de smukkeste dyk og så kan man næsten blive helt væk i stimer, ikke spor misundelig:/
[…] håber at få nogle gode dyk på lighthouse, caves, eel garden, husrevet ved Dive Wiz og mange andre steder. Derudover vil jeg som altid gerne dykke med […]