Bly – afbalancering

Hvordan ved man at man har den rigtige mængde af bly på til scuba dykning? PADI har en let og enkel øvelse hvor man kan teste om man er for tung eller let.

Sanne-dykker-blyNår du ligger i overfladen med alt dit udstyr på, tager du en dyb indånding og tømmer din BCD (dykkervesten) for luft. Så skal du gerne ende med at have vandet i øjenniveau (uden at bruge finnerne). Når du så puster ud igen vil du synke. Husk at have regulatoren i munden 😉

Hvis man ikke er så erfaren dykker kan det være en fordel med lidt ekstra bly, da det bliver lettere at styre sin opdrift. Derudover bruger man en aluminiums flaske skal man have 1-2 kilo ekstra fordi flasken bliver lettere når den er tom.

Hvis man ikke har sit eget udstyr, er det en god ide at lave denne øvelse for at finde den rigtige mængde af bly man har brug for. Der er mange ting der har indflydelse på hvor meget  bly man skal bruge. Det kan fx være saltindholdet i vandet, våddragtens tykkelse, stål eller aluminiums flaske. Det er derfor altid en god ide at skrive i sin logbog hvilket udstyr man har brugt og hvor mange kilo bly man har brugt.

Fotograf: Sole Viktor

/Sanne Rasmussen

No Comments Yet.

Leave a Reply