Jeg har nu set filmen Sharkwater. Det er en god og rørende dokumentarfilm. Til tider kan den virke lidt langtrukken, da der er nogle lange passager med flotte klip af livet under vandet, samtidigt med at man sidder dybt forarvet over hvad hajfinne-mafiaen kan slippe af sted med.
Den har rørt mig dybt og fået mig til at tænke på de forskellige forhold imellem regering, penge, fattigdom, oplysning, miljøet og hvad det får mennesker til at gøre. Man føler sig meget magtesløs efter at have set filmen, men det gør ikke lysten til at hjælpe hajerne mindre.
Det er klart en film der bør ses. Den kan ses af alle aldre, både hvis man er bange for hajer eller ser dem som et at de mest fascinerende dyr under vandet.
Læs mere om filmen på det tidligere indlæg ‘100 millioner hajer hvert år – Sharkwater’ og på www.sharkwater.com
/Sanne Hedelund Rasmussen