100 millioner hajer hvert år – Sharkwater

Hajer er en kritisk del af vores økosystem og fødekæden i havet, aligevel er vi tæt på at udrydde flere af arterne og fortsætter vi med vores nuværende hastighed at fange dem, vil mange være udryddet i vores levetid.

Freediver with SharkHajer tilhører typen af fisk kaldet Chondrichtyes, der har skeletaf brusk istedet for ben som andre fisk. Deres livshistorie (alder, voksehastighed og reproduktion) er også forskellig. Hajer vokser typisk langsomt, er langsomme til at blive kønsmodne og producerer kun få unger. De fleste andre frisk vokser hurtigt, bliver hurtigere end hajer kønsmodne og producerer mange unger.

Deres langsomme reproduktionshastighed betyder at hajer er specielt sårbare over for overfiskeri, dette betyder at det er ekstra vigtigt at haj fiskeri industrien kontrolleres.

De fleste hajer fanges udelukkende for deres finner, store fiskefabrikker lægger kilometerlange liner med kroge ud, der indfanger hajerne, derefter landes hajen på båden og finnerne skæres af, imens hajen stadig er levende kastes den tilbage i havet uden nogen chance for overlevelse, finnens værdi overstiger langt selve hajens kød så de store fiskefabrikker vil ikke spilde dyrebar plads i lasten.

I takt med at den Asiatiske økonomi bliver stærkere, stiger prisen og efterspørgslen for hajfinne suppe, da flere og flere har råd til dette status symbol. Hajfinner kan i tør vægt sælges for over 650 dollars (over 3.000kr) per kilo, det er en årlig multibillion dollar industri. Hajfinnen er tilmed den del af hajen som indeholder den største mængde tungmetaller, med værdier langt over hvad der anses som sundhedsskadeligt.

School of SharksDet er frygteligt at se billeder og film fra disse skibe, men hvis alle blot vender hovedet bort og lader som om det ikke sker, vil der ikke være nogen hjælp til hajerne. Det vigtigste redskab vi har til at redde hajerne som en art er information. Ved at sprede viden og fortståelse for hajerne, kan vi i det mindste forsøge på at stoppe haj fangst for finnerne.

Der er blevet lavet en canadisk dokumentar om dette, “Sharkwater” der har vundet 26 internationale “awards”, den udkommer herhjemme den 11 juli 2008, men vil nok kun findes i meget få biografer rundt omkring bla. Gloria Biograf. Den er dog allerede til salg på DVD fra flere danske netbutikker, hvis man har lovefilm har de den også til leje.

Se Traileren.

(bemærk filmen og denne trailer indeholder klip hvor hajer bliver finnet der er skræmmende at se.)

 

YouTube Preview Image

http://www.youtube.com/watch?v=ggtxA4wuXzY

 

Nogle korte fakta om hajer.

Whaleshark

  • Hajer har været på vores planet i over 400 millioner år
  • Der er 375 kendte haj arter
  • Hajer er intelligente og kan trænes
  • 100 millioner hajer dræbes hvert år for deres finner (274.000 om dagen!)
  • Den største haj er hvalhajen, med en gennemsnitslængde på 9 meter – på størrelse med en stor bus
  • Hvalhajer er ikke aggresive. De spiser plankton og små fisk
  • Når en haj mister en tand, vokser en ny frem på dens plads
  • Makohajer og Blåhajer er de hurtigst svømmende hajer
  • Efter hajens finner er skåret af kan der gå fra nogle timer til flere dage før den dør
  • Hajen er en kritisk del af vores økosystem i havet

Se om det at lave filmen her

(bemærk filmen og denne trailer indeholder klip hvor hajer bliver finnet der er skræmmende at se.)

 

YouTube Preview Image

http://www.youtube.com/watch?v=XeETSJ4lWyQ

 

Hvis ikke du gør andet, så køb ihvertfald aldrig produkter der indeholder hajfinner, hvis du vil gøre mere så spred budskabet, del dette indlæg med dem du kender via ShareThis knappen herunder, kopier/stjæl teksten til dit eget site, blog, facebook, myspace mm. SharkWater sitet har også information og billeder til skoler der gerne vil undervise om dette. School of Sharks2Se evt. mere information på nogle af disse sider hvis du vil lære mere om hajerne.

Flere trailere og en længere udgave om filmen kan også hentes fra Sharkwater’s hjemmeside under “download“.

www.Sharkwater.com

www.Sharks.org

www.SavingSharks.com

www.SharkTrust.org

www.SharkLife.co.za

 

Tak for at du har brugt tid på at læse dette indlæg.

/Sanne Rasmussen & Sole Viktor

2 Responses to "100 millioner hajer hvert år – Sharkwater"

  1. marcus (århus) says:

    Hej Sanne og Sole!

    super godt indlæg! Det får en virkelig til at tænke sig om..
    Har selv filmen (Shark Water)

    ps. Fed hjemmeside du har fået lavet!

    mvh.
    marcus

  2. […] mere om filmen på det tidligere indlæg ‘100 millioner hajer hvert år – Sharkwater’ og på […]

Leave a Reply