Arkiv for juni, 2011

DM i dybden 2011

juni 24th, 2011 | Kategori: Fridykning,Stævner

Der er blevet lavet en FaceBook-gruppe hvor du kan holde dig opdateret i forhold til Danmarksmesterskaberne i Dybden 2011.

FaceBook gruppen – NordicDeep

DM afholdes ved NordicDeep som er et hyggeligt stævne, med en masse god karma, flot natur og dejlige deltagere. Nordic Deep har udviklet sig til et stævne, hvor svenskerne og danskerne afholder deres nationale dybde mesterskaber. Det hele løber af stablen den 7.-14. august 2011

Mere information og tilmelding til Nordic Deep kan ske på deres hjemmeside her.

 
 

Programmet for NordicDeep og DM og SM ser således ud:

  • den 7. august velkommen
  • den 8. august 1.-dykkerdag er CNF i det svenske mesterskab
  • den 9. august 2.-dykkerdag er FIM i det svenske mesterskab
  • den 10. august 3.-dykkerdag er CWT i det svenske mesterskab
  • den 11. august 4.-dykkerdag hygge afslapningsdag
  • den 12. august 5.-dykkerdag er CWT i det danske mesterskab
  • den 13. august 6.-dykkerdag er CNF i det danske mesterskab
  • den 14. august farvel og tak for i år

Gæster er velkommen alle dage og vælger selv imellem CNF/FIM/CWT.

Foto lånt fra www.fridykning.se

/Sanne Viktor



Lav den første kommentar

Don’t kill sharks

juni 23rd, 2011 | Kategori: Andet

For lidt over et halvt år siden ville vi spise kinesisk, så vi kiggede rundt i Malmø og fandt en restaurant som så god ud. Vi gik ind og satte os, da jeg sidder og læser menukortet ser jeg til min skræk at der står hajfinnesuppe på menuen. Jeg kigger på Sole og vi er slet ikke i tvivl om at vi ikke ville spise der alligevel. Vi fortalte tjeneren hvorfor vi valgte at gå. Hans kommentar var ”det er jo bare hønsekødssuppe og folk vil jo have det”. Jeg blev så forarget.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Vi har ingen traditioner for at spise hajfinnesuppe her i norden (ikke at det undskylder det). Vi bliver dagligt bombarderet med beskeder i tv, avisartikler og internettet som fortæller os hvilke dyr vi lige nu udrydder. Hvordan kan det så være at det er socialt acceptabelt at sælge/købe hajfinnesuppe (uanset om der er hajfinne i så markedsføres det som med) her i norden?

Uanset om man er til natur og hajer, eller er dødsens bange for hajer, må enhver kunne forstå at en systematiske slagtning af 100 millioner hajer om året, primært for deres finner ikke er holdbart i længden. Men som med alt andet der har med havet at gøre, kan vi kun påvirke det via hvad vi vælger at købe.

/Sanne Viktor

Lav den første kommentar

Klovnefisk mister hørelsen

juni 22nd, 2011 | Kategori: Andet

Vores store udslip af kuldioxid har konsekvenser, man måske ikke lige havde forestillet sig.

Kuldioxiden ændrer verdenshavenes surhedsgrad og det gør klovnefisk døve. Det giver dem problemer da de så ikke kan høre sine fjender snige sig ind på dem.

Kilde:Aftonbladet her kan du også læse den fulde artikel

Fotograf: Sole Viktor

/Sanne Viktor

2 kommentarer

Hanli Prinsloo om fridykning

juni 21st, 2011 | Kategori: Fridykning

Jeg mødte første gang den kvindelige fridykker Hanli Prinsloo til Nordic Deep i Sverige. Hanli er oprindeligt fra Syd Afrika, men har boet i Sverige i nogle år og deler min kærlighed for vand og livet deri. Hun fortæller på en rigtig god og spændende måde om fridykning under et foredrag som du kan se herunder (hun snakker på engelsk).

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Hvis du vil vide mere om Hanli så se hendes flotte blog på hanliprinsloo.com

/Sanne Viktor

Lav den første kommentar