Arkiv for august, 2009
Maria Livbjerg dykker sig til VM-sølv
Maria Livbjerg gav den gas til VM i fridykning. Hun kom i A-finalen i DNF (Dynamisk uden finner) og i finalen dykkede hun fascinerende 147m hvilket giver hende en velfortjent sølvmedalje og en ny dansk rekord. Tillykke. 
Der skal meget elektronik til, når der skal afholdes VM. Det er der andre end fridykkerne der ved. Da arrangørerne kom til svømmehallen en af morgenerne var der nogle der havde besluttet sig for at stjæle en bunke elektronisk udstyr som videokameraer mm. Det er nok til at ødelægge et VM, da man i fridykning optager alle dyk, så man har mulighed for at gense dykket ved tvivlsspørgsmål. Men der var en række venlige personer som lånte deres udstyr til arrangørerne, så VM kunne fortsætte.
Fotograf: Morten Bjørn Larsen
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentar
Nyheder fra VM i fridykning på YouTube
http://www.youtube.com/freewc09
Der kommer nyheder på YouTube fra vm i fridykning, som i disse dage bliver afholdt i Århus. Der er mere info og video på hjemmesiden www.freewc09.dk.
/Sanne
Lav den første kommentar
Ha’ det godt – fridykning på DR1
Fridykning på Danmarks Radio 1

Velvære og sundheds programmet Ha’ det godt, har sendt Marianne Florman (tidligere håndboldspiller) en tur i vandet sammen med Århus fridykkerklub. Hvor hun skal prøve at fridykke.
Se Ha’ det godt på DR1 tirsdag den 18. august 19.30 og torsdag d. 20 august kl 8.30 eller se udsendelsen online på DR hjemmeside.
Er du blevet inspireret til at se mere fridykning, afholdes verdensmesterskaberne i fridykning i Århus svømmestadion i disse dage.
Fotograf: Jacob Almtoft
/Sanne
Lav den første kommentar
Fridyknings verdensmesterskaberne i Århus
Så er der ikke længe til at de individuelle verdensmesterskaber løber af staben her i Danmark. Der er i Århus svømmestadion den 17.-22. august og der kommer stjerner fra hele verdenen for at konkurrere i STA, DYN og DNF disciplinerne.
Jeg kommer ikke til at deltage og kommer heller ikke til Århus, men hvis man har den mindste interesse i fridykning, så kig forbi. Det bliver stort og der er altid en god stemning hvor der er fridykkere.
Bladt de danske deltagere er Maria Livbjerg, Josephine Jørgensen, Jesper Stechmann, Stig Severinsen. Se listen over alle de danskere der deltager på dansk sportsdykker forbunds hjemmeside
Læs mere om arrangementet på freewc09.dk
/Sanne Rasmussen
1 kommentar
Bly – afbalancering
Hvordan ved man at man har den rigtige mængde af bly på til scuba dykning? PADI har en let og enkel øvelse hvor man kan teste om man er for tung eller let.
Når du ligger i overfladen med alt dit udstyr på, tager du en dyb indånding og tømmer din BCD (dykkervesten) for luft. Så skal du gerne ende med at have vandet i øjenniveau (uden at bruge finnerne). Når du så puster ud igen vil du synke. Husk at have regulatoren i munden
Hvis man ikke er så erfaren dykker kan det være en fordel med lidt ekstra bly, da det bliver lettere at styre sin opdrift. Derudover bruger man en aluminiums flaske skal man have 1-2 kilo ekstra fordi flasken bliver lettere når den er tom.
Hvis man ikke har sit eget udstyr, er det en god ide at lave denne øvelse for at finde den rigtige mængde af bly man har brug for. Der er mange ting der har indflydelse på hvor meget bly man skal bruge. Det kan fx være saltindholdet i vandet, våddragtens tykkelse, stål eller aluminiums flaske. Det er derfor altid en god ide at skrive i sin logbog hvilket udstyr man har brugt og hvor mange kilo bly man har brugt.
Fotograf: Sole Viktor
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentar
Svømmeudstyr i Malmö
Jeg har fundet en butik i Malmö med alt til svømning. Der er en god service og der handles ikke med andet end svømmerelateret udstyr til begyndere og de øvede. Man behøver ikke at tage til Malmö for at handle der, de har en web-shop www.simma.se.
Jeg har købt en række produkter jeg er rigtig glad for, bl.a. speedo badedragter, taske m. hjul fra arena (kan bruges som dykkertaske), svømmeplade, sko, swedish goggles og meget mere.
Det er ikke alle hans produkter der er på nettet, men man kan altid sende en mail. Priserne på nettet er i svenske kroner, så husk valutakursen
Fotos fra www.simma.se
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentar
