Så er jeg tilbage i Sverige efter en lang rejse fra Thailand. Jeg har scuba-dykket m.m. på Koh Chang, været i Cha-Am og Bangkok, så jeg har set forskellige sider af Thailand denne gang.

Ved Koh Chang var sigten ikke den bedste, men der var stadig fede oplevelser. Den første dag vi skulle ud at dykke, mødte vi en hvalhaj på vejen. Det gav mig muligheden for mit første møde med dette flotte dyr. Det var en unge ca. 3meter lang. Den blev og svømmede med os i et kvarter. En god oplevelse, men jeg må tilstå at jeg ikke var helt tryg. Hvalhajer har en gigantisk bred mund – som jeg har respekt for, selv om den ikke spiser kød men plankton.

Fotograf: Ploy Scuba Diving
(Billederne er af hajen vi så)

/Sanne Rasmussen

I førstehjælp snakker man om redningskæden også kaldet overlevelseskæden. Som du kan se på grafikken, bruger vi den til at rede liv ved hjertestop. redningskæden optimerer samarbejdet mellem førstehjæpere, akutberedskab og hospitalet. 

Det er vigtigt at den professionelle hjælp kommer frem så hurtig som muligt, derfor er det vigtig at der bliver alarmeret (1-1-2) hurtigt. Derefter skal man sikre en cirkulation af blodet ved hjælp af Hjerte-Lunge-Redning. Er der en hjertestarter i nærheden, så sæt den på den tilskadekomne og følg anvisningerne, det kan være at der skal stødes. Husk at sikre dig at den tilskadekomne ikke ligger i en vandpyt, du selv sidder i når der stødes . Fortsæt med Hjerte-Lunge-Redning så længe som muligt eller indtil ambulancen/brandvæsenet kommer og overtager, den professionelle hjælp vil fragte den tilskadekomne til hospitalet.

/Sanne Rasmussen

Tirsdag den 3/3 var Sole og jeg ved 2dive, for at holde et foredrag om fridykning. Og hvordan man kan bruge elementer fra fridykning til at blive en bedre scuba-dykker.

Det var en god oplevelse at fortælle og forklare over for en gruppe meget veloplagte dykkere, der stillede nogle gode spørgsmål. Vi tog også et smut i svømmehallen hvor vi prøvede at lave nogle statiske øvelser og lege med monofinner. 

Vi gjorde os nogle gode erfaringer og er friske på at gøre det igen. Vi håber at de seje deltagere fik noget godt ud af det.

Tak for en god aften.

Fotograf: Morten Bjørn Larsen

/Sanne Rasmussen og Sole Viktor

Da jeg startede med at fridykke brugte jeg tørstatisk rigtig meget. Det er en fed træning at lave om morgenen før man står op mens man vågner. Det går ud på at man holder vejret og har en pause og gentager dette.

Man træner sin tolerance til CO2 og O2, og vender sig til kroppens reaktioner.  Træn CO2-tolerance ved at holde vejret i 2min og tag en pause på 2min, næste gang holder man en kortere pause, så serien hedder 2min hold vejret og 1.45min pause, derefter 2min hold vejret og 1.30 pause osv.

Man kan også træne ilt-tolerance ved at gøre det omvent så det er pausen der er konstant og tiden man holder vejret stiger.

En CO2-tabel kan se sådan ud:

Ingen åndedræt  Pause

2:00                         1:45

2:00                         1:30

2:00                         1:15

2:00                        1:00

…

2:00                         0:15

2:00

Man kan blive svimmel af denne træning, så gå stille og roligt frem.

Efter hånden som man bliver bedre til det kan man ændre tiderne, både de variable og konstante tider.

Det er god træning til at lære at slappe af og finde et tanke mønster der kan være med til at gøre at man bliver bedre i vandet. Prøv at hold vejret som planlagt, da det hjælper mentalt at vide at man kan, selv om at det er ubehageligt.

Når jeg laver tørstatisk, får jeg det meget varmt når jeg holder vejret i mere end 2:30, mit tip er at starte under en dyne eller et tæppe som man kan tage af efterhånden som man arbejder sig gennem tabellerne.

/Sanne Rasmussen