Arkiv for oktober, 2008

BølgeCamp

oktober 31st, 2008 | Kategori: kystlivredning

Det er ikke længe siden at der var BølgeCamp for trygfondens kystlivreddere. Her er en artikel og nogle fede billeder der fra.

BølgeCamp artiklen fra Xboard.dk

Jeg kunne desværre ikke deltage, men tjek det ud…. hvem ville ikke gerne have været der?  ;-)

 

/Sanne Rasmussen

1 kommentar

Dive challenge tour – Handicapdykning – video

oktober 18th, 2008 | Kategori: Dykning - scuba
Det er ved at være lang tid siden, men jeg vil gerne dele en video jeg har fundet fra “Dive challenge tour”

Del 1 – http://www.youtube.com/watch?v=HNt97zlAS3c
YouTube-forhåndsvisningsbillede
Del 2 -  http://www.youtube.com/watch?v=HtoGiuWVBBI
YouTube-forhåndsvisningsbillede

Håber det kan give andre lyst til at dykke eller arbejde med handicappede dykkere. Læs mere her: 2dive og IAHD.org

/ Sanne Rasmussen

1 kommentar

2 nye verdensrekorder

oktober 09th, 2008 | Kategori: Fridykning

Alexei Molchanova har sat ny verdensrekord i DYN (dynamisk med finner). Han svømmede 250meter. Hans mor Natalia Molchanova satte også en verdensrekord for kvinderne med 214meter i samme disciplin.

Tillykke til familien Molchanova.

/ Sanne Rasmussen

Lav den første kommentar

Lighthouse – Dahab

oktober 08th, 2008 | Kategori: Dykkersteder, Dykning - scuba

På min for nyligt afsluttede tur til Egypten, havde jeg 3 dyk (scuba) på Lighthouse i Dahab. Lighthouse ligger i den nordlige del af Dahab byen.

Dykningen ved Lighthouse er altid god. Det er let at komme i og op af vandet, man går 3-4 skridt på noget gammelt dødt koral og træder ned i vand der er i knæhøjde. Vi kørte til dykkerstedet med vores udstyr samlet og våddragterne på, da vi kom frem var det bare bly og BCDen på og hoppe ned i det blå. Der er en pynt som gør at der næsten aldrig er så mange bølger at en nybegynder vil føle sig utryg, så der kan dykkes i al slags vejr.

Der er altid mange snorklere og scuba-dykkere ved Lighthouse, man kan også møde en eller to vindsurfere. Det er et godt dykkersted med forskellige muligheder. Hvis man dykker til venstre er der koraller både dybt og lavt. Man kan møde lidt strøm når man kommer rundt om pynten. Det er et flot sted at dykke, men man kan godt se at det er meget besøgt.

Jeg havde 2 af de 3 dyk til højre hvor der er sand, søgræs og nogle krukker, kasser mm. som er sat ned for at skabe liv. I søgræsset er der masser af “dyrebørn” der er bitte små dragefisk, boxfish, pipefish og mange flere. Man skal tage sig tiden til at finde dem, ikke fordi det er svært men man vænner sig hurtigt til at der er flotte fisk over alt. Der er mange der bruger sandområdet til uddannelse af dykkere og det er velegnet til det. Der er blæksprutter, som man kan bruge meget tid på at betragte.

Mit sidste dyk i Dahab og Egypten, var et fantastisk dyk ved Lighthouse, jeg kom i vandet med min makker og vi mødte en dykkerinstuktør under vandet som fortalte os at der var en søhest lidt længere fremme. Vi brugte 30min på at ligge stille og kigge på den. Den var stor sort med en hvid krave. Det fede var at sandet blev fuldt af liv, mens vi lå der. Hvor heldig kan man være? Søheste er så smukke, helt heldige var vi dog ikke, det var sådan et dyk hvor man skulle have haft et kamera med, med det havde vi ikke, så ingen billeder af den fine søhest.  Fantastisk dyk hvor der var masser af tid og nye anderledes oplevelser.

 

/Sanne Rasmussen

Fotograf: Jon Linde

2 kommentarer

Bliv kystlivredder i sommeren 2009

oktober 08th, 2008 | Kategori: kystlivredning

Så er det nu jagten er gået ind på de kystlivreddere trykfonden skal bruge i 2009. Hvis du vil vide mere, så læs videre på Dansk svømmeunions hjemmeside.

For at blive optaget på uddannelsen skal du:

  • Være fyldt 18 år.
  • Have kørekort til personbil (Kategori B).
  • Have gode dansk- og engelskkundskaber
  • Have udfyldt et ansøgningsskema
  • Have gennemført og bestået optagelsesprøven

Tilmeld dig på www.bliv-livredder.nu.

Held og lykke

/Sanne Rasmussen

Lav den første kommentar

SCUBA-dykning – hvad er det?

oktober 06th, 2008 | Kategori: Dykning - scuba

SCUBA er en forkortelse for “Self Contained Underwater  Breathing Apparatus”. Det betyder at scuba-dykning er når man dykker med luft man selv medbringer, komprimeret i lufttanke så man kan trække vejret, under dykket.

Kort sagt er det den form for dykning de fleste tænker på når man bruger ordet dykning. Man har en tank på ryggen med komprimeret luft, derpå sidder en regulator som laver den komprimerede luft om til ikke komprimeret luft, som vi kan trække vejret fra. Scuba-dykning dækker også over teknisk dykning som, nitrox og trimix dykning.

/Sanne Rasmussen

fotograf: Jon Linde

Lav den første kommentar

Side 1 af 212