Arkiv for september, 2008

Sprunget trommehinde

september 30th, 2008 | Kategori: Dykning - scuba, Fridykning, Førstehjælp

Trommehinden kan sætte en stopper for et hvert dyk, uanset om det er fridykning eller scubadykning. Kan man ikke trykudligne trykket i mellem øret, kan man føle en stor smerte i øret. Det er dog ikke alle der mærker noget, hvilket kan lede til at man sprænger sin trommehinde.

Man kan høre om der er hul på trommehinden ved at når den tilskadekomne “trykudligner” let, så kan man høre luften sive ud af øret (evt. med små lyde for personen selv).

I et tilfælde med hul i trommehinden skal man holde det rent og altid opsøge læge, lægen kan f.eks. ordinere medicin der kan forhindre eller stoppe en infektion som potentielt kan give permanente skader. Opsøg altid læge, hvis du mistænker en skade på din trommehinde!

Små huller i trommehinden vil vokse sammen i løbet af 14 dage til tre uger. I denne periode skal man undgå at der kommer infektion i mellemøret og derfor undgå vand og snavs i øret. Man beskytter evt. øret med vat eller gazeforbinding.

Ved større huller kan det være nødvendigt at operere og det er muligt at få permanent nedsættelse af ens hørelse.

Til Nordic deep i år fik jeg taget nogle billeder af mine trommehinder af speciallæge Olle Sandelin, som skal bruge det til forskning. Jeg fik oplyst at mine trommehinder er fine. Som du kan se på billedet i toppen, kan man se en lille plet som minder om et sår udover lidt ørevoks, men det skulle være helt normalt. Olle fortalte mig at det er lidt det sammen som at skifte hud.

/Sanne Rasmussen

Lav den første kommentar

Scuba-dykning i Egypten

september 30th, 2008 | Kategori: Dykning - scuba, Rejse, Udstyr

Efter det nu afsluttede VM i fridykning i Sharm el Sheik, tog jeg 14 dage til Dahab hvor jeg brugte det meste af tiden på at scuba-dykke. Jeg har haft en masse gode dyk, ved Sharms dykkercenter dive-wiz. Jeg dykkede sammen med nogle dykkere fra 2dive og vi havde nogle gode og udfordrende dyk.

Jeg kan klart anbefale andre scuba-dykkere der skal dykke i og omkring Dahab, at købe bogen Sinai Diving Guide. Den er fyldt med gode oplysninger og kort over de forskellige dykkersteder. Hvis man køber den i Egypten koster den 165-175 egyptiske pund.

På mine dyk dernede har jeg fået en masse erfaringer, som jeg kan bruge under min uddannelse til Divemaster.

/Sanne Rasmussen

2 kommentarer

Hjemme igen – resultatet fra vm’08

september 30th, 2008 | Kategori: Fridykning, Stævner

Nu er jeg hjemme i Sverige, efter en måned i Egypten. Jeg har i de sidste 14dage i Egypten fået nye kræfter.

Jeg skylder at blogge det endelige resultat fra hold VM i fridykning 2008.

Den endelig top 10 blev:

WOMEN

Russia 596,9
USA 537,0
Japan 502,7
Czech 478,8
Sweden 459,7
France 459,0
Denmark 453,8
Canada 399,0
Germany 390,0
Swiss 348,4
 

 

MEN

France 738,7
Czech 729,3
Finland 703,9
Denmark 699,7
Greece 686,9
Sweden 636,4
Slovakia 623,8
UK 610,9
Japan 600,6
Swiss 518,8 

 

 Så helt skidt gik det ikke…
/Sanne Rasmussen

Lav den første kommentar

En ny verdensrekord til Dave Mullins

september 10th, 2008 | Kategori: Fridykning, Stævner

Dave Mullins fra New Zealand, brugte sin DYN (dynamiske) ved verdensmesterskaberne til at sætte en ny verdensrekord. Han svømmede 248m og var overraskende frisk da han kom op. Tillykke.

Det bliver spændende at se hvad han kan lave i fremtiden.

 

/Sanne Rasmussen

Lav den første kommentar

Ude af medaljespillet

september 10th, 2008 | Kategori: Fridykning, Stævner

Så røg vi ned igen. Jeg lavede min første blackout nogensinde (BO) og fik et rødt kort i dynamisk med finner – DYN). Det betyder at vi nu er ude af spillet om medaljerne for kvinderne i hold VM 2008.

Vi havde aftalt at jeg skulle svømme 125 meter og da poolen er 25 meter minus 18cm i længden, var jeg tvunget til at vende efter jeg havde svømmet bane nummer 5. Jeg vender og kommer op, hvorefter jeg ikke trækker vejret og går i samba eller får en lille BO så sikkerhedsdykkerne må holde mig. Det er et klart rødt kort. Jeg kan ikke høre eller se når jeg er presset, så jeg må til at træne i samba for at huske at trække vejret.

Fuck hvor er det bittert at være den der laver det røde kort.

/Sanne Rasmussen

1 kommentar

Dynamisk – Sidste disciplin til VM 2008 Sharm el Sheik

september 10th, 2008 | Kategori: Fridykning, Stævner

Hele det danske landshold mænd og kvinder har udmeldt 1 meter i Dynamisk med finner (DYN). Så kommer vi i vandet tidligt på dagen, hvilket betyder at luften og vandet endnu ikke er så varmt. Det er kun Henning Larsen og mig (Sanne Rasmussen) der skal dykke i dag. Resten af holdet dykker imorgen.

Jeg har officiel top klokken 9.50, derefter har jeg ikke flere discipliner at dykke til dette VM. Jeg skal nu til at lave stræk øvelser, yoga og så er det ned til vandet og varme op.

 

/Sanne Rasmussen

Lav den første kommentar

Side 1 af 3123