Hajer er en kritisk del af vores økosystem og fødekæden i havet, aligevel er vi tæt på at udrydde flere af arterne og fortsætter vi med vores nuværende hastighed at fange dem, vil mange være udryddet i vores levetid.

Hajer tilhører typen af fisk kaldet Chondrichtyes, der har skelet af brusk istedet for ben som andre fisk. Deres livshistorie (alder, voksehastighed og reproduktion) er også forskellig. Hajer vokser typisk langsomt, er langsomme til at blive kønsmodne og producerer kun få unger. De fleste andre frisk vokser hurtigt, bliver hurtigere end hajer kønsmodne og producerer mange unger.

Deres langsomme reproduktionshastighed betyder at hajer er specielt sårbare over for overfiskeri, dette betyder at det er ekstra vigtigt at haj fiskeri industrien kontrolleres.

De fleste hajer fanges udelukkende for deres finner, store fiskefabrikker lægger kilometerlange liner med kroge ud, der indfanger hajerne, derefter landes hajen på båden og finnerne skæres af, imens hajen stadig er levende kastes den tilbage i havet uden nogen chance for overlevelse, finnens værdi overstiger langt selve hajens kød så de store fiskefabrikker vil ikke spilde dyrebar plads i lasten.

I takt med at den Asiatiske økonomi bliver stærkere, stiger prisen og efterspørgslen for hajfinne suppe, da flere og flere har råd til dette status symbol. Hajfinner kan i tør vægt sælges for over 650 dollars (over 3.000kr) per kilo, det er en årlig multibillion dollar industri. Hajfinnen er tilmed den del af hajen som indeholder den største mængde tungmetaller, med værdier langt over hvad der anses som sundhedsskadeligt.

Det er frygteligt at se billeder og film fra disse skibe, men hvis alle blot vender hovedet bort og lader som om det ikke sker, vil der ikke være nogen hjælp til hajerne. Det vigtigste redskab vi har til at redde hajerne som en art er information. Ved at sprede viden og fortståelse for hajerne, kan vi i det mindste forsøge på at stoppe haj fangst for finnerne.

Der er blevet lavet en canadisk dokumentar om dette, “Sharkwater” der har vundet 26 internationale “awards”, den udkommer herhjemme den 11 juli 2008, men vil nok kun findes i meget få biografer rundt omkring bla. Gloria Biograf. Den er dog allerede til salg på DVD fra flere danske netbutikker, hvis man har lovefilm har de den også til leje.

Se Traileren.

(bemærk filmen og denne trailer indeholder klip hvor hajer bliver finnet der er skræmmende at se.)

http://www.youtube.com/watch?v=ggtxA4wuXzY

Nogle korte fakta om hajer.

Se om det at lave filmen her

(bemærk filmen og denne trailer indeholder klip hvor hajer bliver finnet der er skræmmende at se.)

http://www.youtube.com/watch?v=XeETSJ4lWyQ

Hvis ikke du gør andet, så køb ihvertfald aldrig produkter der indeholder hajfinner, hvis du vil gøre mere så spred budskabet, del dette indlæg med dem du kender via ShareThis knappen herunder, kopier/stjæl teksten til dit eget site, blog, facebook, myspace mm. SharkWater sitet har også information og billeder til skoler der gerne vil undervise om dette. Se evt. mere information på nogle af disse sider hvis du vil lære mere om hajerne.

Flere trailere og en længere udgave om filmen kan også hentes fra Sharkwater’s hjemmeside under “download“.

www.Sharkwater.com

www.Sharks.org

www.SavingSharks.com

www.SharkTrust.org

www.SharkLife.co.za

Tak for at du har brugt tid på at læse dette indlæg. 

/Sanne Rasmussen & Sole Viktor

Her er en af de mange grunde til at dykke. Verdenen under vandet er helt fantastisk og man oplever den forskelliget når man fridykker eller scuba-dykker. Det er en film fra Australien som viser lidt fra scuba-dykningens verden.

Hvor skal man starte hvis man vil scuba-dykke? Det kan være lidt forvirende af finde rundt i hvordan PADI dykkerkurserne hænger sammen. Her på PADI‘s side kan du se de forskelliige kurser og læse hvad de enkelte kurser indeholder. Du kan også finde dit lokale PADI dykkercenter på denne side.

/Sanne Rasmussen

Tom Sietas har gjort det igen. Han har sat en ny verdensrekord i dynamisk uden finner (DNF) med 213 meter. Dykket varede 4min og 19sek. Læs mere på AIDA’s hjemmeside.

/Sanne Rasmussen

Jeg skal til at begynde på min PADI Divemaster (DM) hos 2DIVE, jeg regner med at starte når jeg kommer tilbage fra Nordic Deep og hold VM i Sharm el sheik.

Jeg har et CMAS** certifikat og har undersøgt hvad der skulle til for at kunne starte på Divemaster uddannelsen, efter at have undersøgt det hos PADI Nordic har vi fundet ud af at jeg kan begynde direkte på uddannelsen så længe der bliver taget højde for mine PADI “mangler”.

Divemaster uddannelsen er det første professionelle niveau hos PADI, hvor man kan arbejde med certificerede dykkere og fungere som assistent på kurser. Kurset indeholder fuld dykkerteori på samme niveau som for instruktører, hvor man skal igennem 8 teori eksamener. Jeg skal også kunne alle de 20 øvelser fra Open Water kurset på demonstrationsniveau. Derudover skal jeg være assistent på rigtige kurser, og øve mig på at guide certificerede dykkere. Jeg regner med at blogge lidt om mine oplevelser under kurset når jeg kommer igang.

Min plan er at fortsætte til Open Water Scuba Instructor (OWSI) så jeg kan kombinere min dyre fridykker interesse med lidt indtjening når jeg er ude og rejse.

/Sanne Rasmussen

Så er det endeligt! Jeg skal med til verdensmesterskaberne for hold i fridykning 2008.

På kvindesiden er vi Maria Livbjerg, Sanne Rasmussen, Britt Hansen og Josephine Jørgensen som reserve.

Herrerne er Henning Larsen, Jesper Stechmann, Sofus Kreutzmann og Lars Strandridder som reserve.

Udover atleterne kommer Kurt Lykke Larsen og Stig Severinsen som Kaptajn/Coach

Verdensmesterskaberne bliver i år afholdt i Sharm el Sheik fra den 31. august til den 12. september 2008.

Tillykke og godt kæmpet af alle. Jeg glæder mig til at se jer til Nordic deep (DM i Sverige) og 14 dage til VM i Sharm el sheik i det dejlige blå og varme vand.

/Sanne Rasmussen

Der er  mange forskellige former for vægte og måder man sikrer at de bliver hvor de skal. Jeg fridykker ikke med vægt om hofterne/maven da jeg føler at det hæmmer min bevægelse i dynamisk (DYN og DNF) og i konstantvægt (CWT og CNF) flytter den sig op og sidder på ribbenene så den klemmer. Jeg vil ikke bruge energi på at sikre at vægten sidder hvor den skal. Der er nogle der sikrer at blyet bliver på sin plads, ved at lave en strop, der går imellem benene fastgjort i blybæltet på maven og på ryggen.

Jeg har vænnet mig til altid at dykke med halsvægt. Jeg har 3 forskellige som vejer fra 2,6kg – 4kg. Hvis jeg træner og ikke pakker luften helt op har jeg ikke brug for mere end 2,6 kg (pakker dog lidt) og hvis jeg har en tyk våddragt bruger jeg 4 kg.

Måderne man laver en halsvægt på er forskellige. De kan ikke købes færdig lavede. Jeg laver mine af et spænde, en cykel-/scooterslange, coated blyhagl og gaffa-tape.

1. Klip slangen over og sæt den ene del af spændet i enden af slangen, ved hjælp af bådlim og strips.
2. Fyld blyhagl i så det ca. passer med en håndsbredde af slangelængden.
3. Sæt gaffa-tape omkring der hvor der er bly i slangen. 
4. Fyld flere blyhagl i og fyld slangen med luft (kompressor eller pumpe). Luften gør at blyet ligger sig i en tykkere pølse, end det forrige. Den tykke del af halsvægten kommer til at ligge under hagen i dykkene.  
5. Derefter efterfyldes der med blyhagl, så der kommer en tynd pølse igen (magen til den man startede med ca. en håndsbredde lang) 
6. Slut af med at lukke slangen med den anden del af spændet. Luk dog ikke slangen før du er sikker på den passer i længden!
7. Jeg sætter gaffa-tape på hele vægten, da der ofte ikke går ret lang tid før slangen går i stykker. Gaffa-tapen gør den stærkere og lidt mere stiv.

/Sanne Rasmussen