Arkiv for juli, 2008
Næseklemme
Der er mange fridykkere der dykker med næseklemme.
Det hjælper ved trykudligningen i CWT, CNF og FIM. Der er dog en del der også bruger dem i pool-disciplinerne. Brugen af næseklemme er en individuel ting. Personligt bruger jeg den ikke. Jeg bruger dog en normal svømme-næseklemme, som kan købes i de fleste sportsbutikker, til træning i svømmehallen.
De næseklemmer der bruges til fridykning er lidt svære at få fat på. De fleste fridykkere køber dem til de større stævner hvor andre atleter har nogle med som de sælger. Ellers kan de købes på nettet. de koster mellem 250-450 kroner.
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentar
Sharkwater
Jeg har nu set filmen Sharkwater. Det er en god og rørende dokumentarfilm. Til tider kan den virke lidt langtrukken, da der er nogle lange passager med flotte klip af livet under vandet, samtidigt med at man sidder dybt forarvet over hvad hajfinne-mafiaen kan slippe af sted med.
Den har rørt mig dybt og fået mig til at tænke på de forskellige forhold imellem regering, penge, fattigdom, oplysning, miljøet og hvad det får mennesker til at gøre. Man føler sig meget magtesløs efter at have set filmen, men det gør ikke lysten til at hjælpe hajerne mindre.
Det er klart en film der bør ses. Den kan ses af alle aldre, både hvis man er bange for hajer eller ser dem som et at de mest fascinerende dyr under vandet.
Læs mere om filmen på det tidligere indlæg ’100 millioner hajer hvert år – Sharkwater’ og på www.sharkwater.com
/Sanne Hedelund Rasmussen
Lav den første kommentar
Hvorfor spytter man i masken?
Dug i masken kan ødelægge ethvert dyk, uanset om det er scuba-dykning, fridykning eller snorkling.
Der er flere der har spurgt mig hvorfor det hjælper at spytte i masken og hvad der er det bedste, for at undgå dug i en dykkermaske. Sanne har spurgt mig om ikke jeg kunne forklare dette, da nogen spurgte hende, så her kommer min forklaring.
Bemærk at forklaringer for hvordan det med dug og spyt osv. virker er mange og lidt som religion alt efter hvem man spørger der mener de har svaret. Specielt på snorkelture og lignende kan man få mange sjove forklaringer. Dette er så min forklaring ud fra min erfaring som dykkerinstruktør i flere år, med undervisning af andre instruktører.
Der er mange svar man kan få og finde rundt om på nettet og i bøger, jeg har hørt svar som…
- Temperaturen på glasset ændres af den varme spyt og dette hjælper imod duggen.
- Spyttet har enzymer der forhindrer/spiser duggen.
- Spyttet renser glasset (greener is cleaner, whiter is brighter).
- Spyttet lægger en hinde på glasset der forhindrer duggen.
- Spyt virker ingen ved hvorfor, det gør det bare, sådan er livet.
- Og mange flere…
Jeg har til formålet fundet en Læs mere
1 kommentar
I sol, regn og vind…
Vejret har i de sidste par dage ikke været det sommervejr som de fleste håber på. Men det betyder ikke at der ikke er kystlivreddere i tårne rundt om i landet. Det kan godt være at vi trækker i tørvejr men så længe at det rød-gule flag er oppe, er der Kystlivreddere der holde øje med primærområdet (det område der er markret af to flag i vandkanten).
Jeg kender ikke temperaturen for bade vandet over hele landet men ved at det i havnebadene i København er 21 grader. Så vandet er da dejligt varmt. For at se temperaturerne i hele landet se TV2′s side om strandvejret.
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentar
Ny verdensrekord -113meter
Nu er fridykker herrerne gået dybere igen. Franskmanden Guillaume Néry har nu verdensrekorden i CWT (konstantvægt). Han dykkede til 113meter. Læs mere på AIDA.
/Sanne Rasmussen
4 kommentarer
