Arkiv for juli, 2008

Hvem er Sole?

juli 18th, 2008 | Kategori: Andet,Blog,Dykning - scuba

Sole

Som de fleste nok har lagt mærke til, er der her og der på QDiver et indlæg fra Sole. Men hvem er Sole? Sole er webmaster på QDiver og han hjælper mig med alt indenfor IT – der er min tålmodighed ikke så stor …

Sole er dykker instruktør inden for PADI og IAHD handicapdykning. Sole har tidligere arbejdet som dykkerinstruktør og undervandsvideograf i Egypten, Thailand og Australien. Og uddanner nu dykkere, Divemastere og instruktører hos 2DIVE. Det gør at Sole har en enorm viden indenfor scuba-dykningen. Det er derfor naturligt for mig at trække på hans viden. 

Han er også min vigtigste træningsmakker inden for fridykning lige nu. Jeg laver jo aldrig lange/dybe dyk uden at sikkerheden er i orden.

I må derfor gerne stille spørgsmål om alt inden for dykning, så vil vi se om vi kan komme med et fornuftigt svar. Det kan være alt fra gode dykkersteder i Australien til problemer med trykudligningen.

Hermed vil jeg også gerne komme med en stor tak til Sole, ellers ville det ikke være muligt for mig at have QDiver.

/Sanne Rasmussen

2 kommentarer

Træning og stress

juli 18th, 2008 | Kategori: Fridykning,Træning

Når jeg træner er det vigtigt for mig at jeg ikke har en masse bekymringer jeg tænker på ubevidst. Jeg er lige flyttet fra Danmark til Sverige og der har været en del stess momenter i forbindelse flytningen der har påvirket min træning. Jeg kan mærke at det er sværere at få tingene til at hænge sammen, på den ene side føler jeg at jeg burde arbejde på renoveringen af den købte lejlighed, men samtidigt vil jeg jo også gerne træne.

Jeg har fridykket i lidt over et år og jeg har lært meget om mig selv og hvad det er der spiller ind, når det handler om at få gode resultater. Jeg lader mig let irritere og det er ikke det bedste udgangspunkt for en god statisk.

Statisk er den disciplin der er den sværeste for mig pt. da jeg har svært ved at samle tankerne og slappe af. Jeg fokuserer meget på tiden og det skal jeg ikke da jeg så ligger og tænker er den ik’ snart 3.30 i stedet for at drømme mig væk mentalt.

Jeg håber at nogle af mine gamle træningskammerater fra Aarhus fridykker klub er med på noget træning i uge 31 hvor jeg arbejder som kystlivredder i Århus. Så kan jeg forhåbentligt nyde at lave en statisk, istedet for at irritere mig over den.

/Sanne Rasmussen

Lav den første kommentar

Badesikkerhed

juli 17th, 2008 | Kategori: Andet,kystlivredning

Her er filmen som trygfonden har fået lavet, i deres forsøg på at skabe en bedre badesikkerhed i Danmark.

http://podhandle-svoem.s3.amazonaws.com/trygfondenbadesikkerhed28dk10.mpg.flv

/Sanne Rasmussen

Lav den første kommentar

Hvad er i PADI Divemaster uddannelsen?

juli 17th, 2008 | Kategori: Dykning - scuba,Uddannelse

Jeg har undersøgt lidt om hvad der er i Divemaster uddannelsen og der er mange ting jeg skal igennem.

Jeg skal læse en masse teori der skal hjælpe mig når jeg arbejder som Divemaster/Dykkerleder og som assistent i et kursus fx Open Water Diver. Derudover skal jeg læse dykkerteori på samme niveau som en instruktør skal kunne, der er en stor god bog der hedder “The Diving Encyclopedia” og den har lidt om alt inden for dykningen. Næsten alle materialer er på Engelsk da de ikke er oversat til Dansk, men heldigvis får jeg forklaret og undervist på Dansk så jeg er helt sikker på at forstå det hele.

Jeg skal igennem teori 8 eksamener og bestå med mindst 75% procent rigtige svar ud af 20 spørgsmål for hvert emne, dvs. maks 5 fejl. Eksamenerne er frit oversat:

  • Assistere dykkerelever under uddannelse
  • Lede aktiviteter for certificerede dykkere
  • PADI Divemaster programmer
  • Dykning generelt og miljø
  • Dekompressions teori og tabellerne
  • Fysiologi og førstehjælp
  • Fysik
  • Udstyr

Af mere praktiske ting jeg skal igennem, skal jeg udføre nogle vand test bla. med svøming 400m på tid, trække dykker 100m på tid osv. Så skal jeg lære at demonstrere alle de 20 øvelser fra Open Water kurset, så eleverne tydeligt kan se hvad de skal gøre for at fx kunne tage masken af og på under vandet. Jeg skal også demonstrere hvordan man redder en bevidstløs dykker i overfladen, hvor jeg trækker personen, tager udstyret af og laver indblæsninger på samme tid.

Som en del af mit kursus skal jeg også assistere på andre kurser bla. et fuldt Open Water kursus og et vidergående kursus som f.eks. redningsdykker (Rescue Diver). Det glæder jeg mig rigtig meget til, tror det bliver rigtig sjovt både at se mere fra sidelinien hvordan der bliver undervist, men også hvordan eleverne er.

Jeg skal selvfølgelig også prøve at fungere som Dykkerleder på ture med certificerede dykker, hvor jeg skal briefe og guide dykkerne.

Jeg ved ikke hvor lang tid uddannelsen kommer til at tage, det kommer lidt an på hvor meget tid jeg kan finde udover mit arbejde og fridykningen, men det er vist normalt her i Danmark at man lærer lidt uden for normal arbejdstid og at det tager nogle (flere) måneder inden man er helt færdig, jeg har ihvertfald ikke tænkt mig at skynde mig alt for meget, da jeg hellere vil lære en masse istedet for “bare” at få mit certifikat.

/Sanne Rasmussen

1 kommentar

Brandmænd

juli 14th, 2008 | Kategori: Andet,Førstehjælp

brandgople-rødI Danmark er der brandmænd i vandet, om vi kan lide dem eller ej. Når vi fridykker, scuba-dykker eller bader kan det være noget så irriterende, at svømme ind i en brandmand. Højsæsonen for brændgopler er maj til september i Danmark.

Den røde brandgople er den vi alle kender. Den kan blive op til 1 meter i diameter (i Danmark bliver den dog normalt kun op til 35 centimeter) og dens tråde kan blive op til 10 meter i længde.

blå-brandgopleDen blå brandgople bliver ikke så stor som den røde. Den bliver op til 20 centimeter i diameter og den brænder ikke så meget som den røde.

For at undgå den store smerte når man får en uønsket kontakt med en brandgople, kan man inden dykket smøre et tykt lag fed creme på huden, fx en fed solcreme. Det er meget brugt af fridykkere når de dykker i dybden i fx Sverige.

Når man først er brændt er gode råd dyre. Da tentaklerne brænder når de små blærer med gift springer på huden. Ifølge førstehjælpen skal man tage en engangsskraber og barbere tentaklerne væk fra huden, hvis det er nødvendigt kan man smøre noget smertelindrende på stedet. Derudover har jeg ladet mig fortælle at hvis man hælder eddike på at det skulle hjælpe. Når man vasker/skraber/behandler et brændt område, husk at vaske hænderne grundigt inden man rører et nyt sted, da man ellers flytter de små blærer til det nye sted der også bliver brændt.

-kilde: Havets dyr ogplanter, Gads forlag

Der findes nogle andre husmandsråd til hvordan man behandler brandmænd, men hvorvidt de virker skal jeg ikke gøre mig klog på. Se evt. et forslag her fra Friends.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

http://www.youtube.com/watch?v=MhE8Qk7eXUg

/Sanne Rasmussen

4 kommentarer

Økonomien i fridykning

juli 14th, 2008 | Kategori: Fridykning,Start

sanne-mono-sharm07Fridykning kan være en dyr sport at starte på, men det komme an på hvad ens personlige mål med fridykningen er. Vil man gerne konkurrere bliver det hurtigt dyrt, da man selv betaler rejser til stævner, stævne gebyrer, overnatning og udstyr. Hvorimod hvis man fridykker uden konkurrence behøver det ikke at blive ret dyrt, der behøves ikke andet en en maske og nogle finner.

Det der tæller er kærligheden for vand. Fridykning behøver ikke at kræve meget udstyr, men fordelene ved at være varm og beskyttelse imod brandmænd gør at man hurtigt køber en god våddragt. Hvis man vil konkurrere på lidt højere niveau får man hurtigt brug for mere udstyr som lanyard, halsvægte, monofinne mm.

Når man gerne vil deltage i konkurrencer på lidt højere plan, bliver det hurtigt dyrt. Det er let at bruge over 30.000kr om året på fridykning, med rejser til udlandet for at finde dybde, udstyr, ophold og kurser. Det betyder også at de fleste fridykkere på konkerrenceplan altid søger sponsorer og gerne nogle der vil hjælpe økonomisk.

 

/Sanne Rasmussen

Lav den første kommentar

Side 2 af 5 - 1 2 3 4 5