Arkiv for juli, 2008
PULS – øvelse
Jeg har taget en øvelse med fra min tid som svømmer. PULS er hvor man svømmer crawl og leger med vejrtrækningen, ved at tage flere og flere armtag mellem hver indånding. Jeg svømmer 50m med vejrtrækning på hvert 3. armtag derefter 50m på hvert 5. armtag osv.
Til træning svømmer jeg ofte lidt PULS i min opvarmning, det virker godt for mig, da min hjerne så ved at den skal til at slappe af og dykke. Jeg svømmer 2*250m hvor vejrtrækningerne er 3-5-7-9-11 eller 2*200 5-7-9-11.
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentarHård 200, 300 eller 400 meter – øvelse
Denne øvelse er sjov hvis man er flere der træner sammen. Det gør at man presser sig mere
25meter løs svømning + 25meter dyk osv. Øvelsen kan varieres med svømmefødder, og at man kun må dykke med crawl-ben. Det hele er uden bly.
God trærning
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentarPingo – øvelse
En øvelse som jeg ikke har brugt så meget, men mange i AFK bruger er Pingo.
Man dykker ned på bunden og sidder der i 30sek og derefter dykker man en bane, uden at trække luft. Øvelsen kan gradvist gøres sværere ved at man holder vejret i længere tid eller dykke 2 baner istedet for en. Den udføres med bly.
husk aldrig dyk alene – sikkerhed, sikkerhed og atter sikkerhed.
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentarEn god fridykkerøvelse
En af mine ynglings øvelser i fridykkertræningen, er at ligge på ryggen og svømme fly (butterfly) ben. Jeg gør det med alm. svømmehals svømmefødder og 2,6kg bly i hænderne, som naturligvis er strømlinet over hovedet.
Jeg svømmer gerne 3*150m, mens jeg svømmer tænker jeg meget på ikke at bøje mine knæ for meget og jeg prøver at øve mig i den rigtige bevægelse i hofterne. For at gøre øvelsen mere udfordrende skifter jeg mellem to typer af svømmefødder, hvor det par jeg bruger til 2. tur er lidt hårdere end dem på 1. og 3. tur.
Det er en god ide med en næseklemme til denne øvelse da der let kommer vand i næsen.
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentarDyrelivet under overfladen i Danmark
Som et lille suplement til det tildligere indlæg om brandgopler, er der her en lille video af dette fredfyldte væsen. I slutningen af filmen er der en lille reklame for et udmærket hæfte om det dyreliv vi har i Danmark.

Eller start den i et nyt vindue her
Se flere film i samme serie om dræber-goblen, krabber mm. på YouTube
Læs mere på fridykning.dk
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentarDanske avis artikler – hajer trues af fiskeri
Jeg prøvede at se hvad der skrives om hajer og hajfiskeri i Danmark, desværre er der ikke den store medieinteresse i at skrive om hajer med mindre det er et haj angreb et eller andet sted i verdenen (dem er der overraskende få af med tanke på nyheden går verdenen rundt når det sker).
Rent faktisk kommer der flere nyheder om hajer og hajfiskeri, men de Danske aviser tager dem ikke. Jeg søgte både hos BT og Politiken og fandt kun historier om haj der har bidt surfere, haj der bider dreng i et soveværelse (kvalitetsnyhed), pokerhajer, osv. JP.dk havde dog noget at byde på.
jp.dk – Hajer trues af fiskere
23 maj 2008 – En artikel der beskriver problemet med overfiskning af hajer, der er langsomme til at reproducere og manglen på lovgivning og fiskerikvoter for hajer.
Citat fra artiklen; “Der hersker en opfattelse af, at fordi hajer er udbredt over hele verden, så bliver de ikke truede. Men det er forkert, derimod er hajer meget sårbare over for overfiskning, og der er ingen internationale kvoter for hajfagst. Hajer er altså totalt ubeskyttede,” siger formand Sonja Fordham fra IUCNs Shark Specialist Group, SSG.
jp.dk – Middelhavets hajer er truet
11 juni 2008 – En artikel om vores hajer i middelhavet som er gået ned med 97 procent i bestanden, primært fordi fiskerne anvender langliner. Langliner anvendes også til at fange hajer og er yderst effektive, en langline kan sagtens fange flere hundrede hajer. Problemet med langliner er at man ikke kan sortere imellem hvad man fisker efter og hajerne sjældent overlever mødet med langlinen.
Citat fra artiklen; Ud af de 20 større hajarter er der nok materiale til at bestemme, at fem af arterne har haft en nedgang på 97 procent. Det er hammerhajen, rævehajen, blåhajen og to slags makrelhajer.
- Det vil have en stor indvirkning på økosystemet, fordi store rovfisk er i toppen af fødekæden, siger Francesco Ferretti, der er hovedmand bag rapporten.
Der findes faktisk hajer i Danmark, de færreste er dog klar over det, da de oftest lever på dybt vand og holder sig langt fra kysterne. Jeg har tilmed fundet flere små historier om en fisker fra esbjerg der levede af at fange hajer med langliner og fik op over 300 hajer på en line på en rigtig god dag. Jeg har dog ikke fundet nogle nuværende fiskere der går efter hajer på nettet.
/Sole Viktor
Lav den første kommentar



