Det er de tre farver man kan få for sine dyk.

Hvid – er et godkendt dyk. Så har fridykkeren lavet et godkendt dyk og overfladeprotokol, uden straf point.

Gul – er hvis dykket er okay men dykkeren får straf point, grundet at fridykkeren fx. har brudt overfladen i et dynamisk dyk udenfor de tilladte zoner (ved vendingerne), eller ikke har nået den udmeldte dybde eller tid. Det fremgår af resultatlisterne ved at der er trukket point fra.

Rød – er hvis dykket er diskvalificeret / ikke godkendt, f.eks. ved at fridykkeren har haft sine luftveje (mund-næse) under vandet efter dykket er afsluttet, fejlet sin overfladeprotokol, lavet en BO (Black Out) eller samba, eller på nogen anden måde gjort noget der ikke er lovligt i forhold til reglerne ifølge AIDA. Det fremgår af resultatlisterne med en bundplacering og et DQ eller DSQ.

/Sanne Rasmussen

Når man er fridykker rejser man en del til varmere himmelstrøg, men ikke at forglemme træner man jo også ude herhjemme. Derfor vil jeg gerne være med til at brede budskabet ud om Siesta, Solhat Solcreme og Sluk solariet. Som er den kampange som kræftensbekæmpelse har kørt gennem de sidste par år.

Der er god fornuft i at kigge lidt på kærftensbekæmpelses hjemmeside for at finde ud af hvordan man bør forholde sig til solen. Solens stråler er både givende og skadelige for os mennesker. De gør fx at  kroppen danner D-vitamin, mange bliver i bedre humør nå solen skinner og vi får en gylden farve som klæ’r de fleste. Det kan dog tage overhånd. Farven i huden er hudens eget forsvar mod solen. Det negative er fx skoldninger/forbrændinger, kræft og rynker.

Du kan hver dag finde ud af hvad UV-indexet er på DMI, TV2 vejret og nogle kystlivreddere vil være så venlige at skrive det på oplysnings tavlen ved livreddertårnet ved din strand.

Husk: det eneste som er vandtæt er flasken når vi taler om solcreme, uanset hvad der står på den.

God træning og nyd at vejret er til det

/Sanne Rasmussen

Den tidligere omtalte overfladeprotokol i et dyk er meget vigtigt for at få sit dyk godkendt.

Når en fridykker kommer op og får sit hoved (luftvejene) over vandet er dykket afsluttet, kommer luftvejene under igen diskvalificerer (DQ eller DSQ) man sig selv.

Når fridykkeren kommer op skal han/hun vise dommeren at han/hun er okay, derfor er der lavet en procedure som man skal lave så man beviser at man er helt på toppen. 

Overfladeproceduren er således:

Kommer op holder hovedet over vandet (altså luftvejene), derefter har man 15 sekunder til at gøre følgende. Tage alt af hvad der er i ansigtet dvs. næseklemme, briller/maske, give dommeren et ok-tegn (dykker signal) og derefter sige “I am okay” eller “I’m okay“. Det skal være i denne rækkefølge og man må ikke udføre flere af tingene samtidigt f.eks. vise ok tegnet samtidigt med at man siger “I am okay“, derudover må man ikke gentage dele af overflade protokollen når først man er begyndt.

Når man har lavet en sikker overfladeprocedure venter man. Der skal gå minimum 30sek. fra man har brudt overfladen til dommeren giver sit kort. I den tid skal man kigge på dommeren og holde hovedet over vandet.

Hvis man laver en korrekt overfladeprotokol får man et hvidt kort, hvilket betyder at dommeren har godkendt dykket

Emnet med overflade protokol er meget diskuteret i fridykker verdenen, da man kommer op fra et dyk og skal have ilt til kroppen, dem der er imod mener at det er tåbeligt at man så skal til at snakke. Det vigtige er at man får lavet nogle gode vejrtrækninger, det giver jeg dem helt ret i.

/Sanne Rasmussen

Reglerne i fridykning er i konstant forandrig. Det er en forholdsvis ny sport og der sker derfor jævnligt ændringer i reglerne. Jeg dykker under AIDA’s regler. CMAS har også nogle regler for fridykning som er lidt forskellige fra AIDA’s fx. dykker man med en lille blyklods i Dynamiske dyk, som man så lægger før man afslutter sit dyk. I AIDA måles længden efter det sted hvor fridykkeren bryder overfladen.

De emner jeg tager op og skriver om er udfra det synspunkt jeg kender til dem som fx. lanyard, overfladeprotokol og de forskellige kort. Hermed har jeg også lavet en lille teaser for hvad jeg har tænkt mig at blogge om i den nærmeste fremtid.

Jeg vil prøve at lave opdateringer når der kommer nye regler man skal forholde sig til. Men jeg kan ikke garantere at jeg er den første som er på banen med informationen. Men du kan holde dig opdateret på AIDA’s hjemmeside.

/Sanne Rasmussen 

En lanyard er den line der forbinder fridykkeren, med det reb/line som man dykker langs når man dykker i dybden. Dvs at den anvendes i disciplinerne CWT, CNF og FIM.

Der findes ingen producent af lanyards, derfor er det op til den enkelte fridykker at lave sin egen. Det er en sikkerhedsforanstaltning som er påkrævet ved stævner. Som enhver anden fridykker har jeg et mantra der hedder sikkerhed sikkerhed og atter sikkerhed, derfor bruges lanyarden også altid under træning.

Ideen er at man er fastgjort til linen man dykker på, så skulle der ske noget kommer man aldrig længere væk end den meter som en lanyard lovligt må være. Da der ikke er nogle producenter af lanyards, er der heller ikke nogle forskrifter for hvor meget en lanyard skal kunne tåle af belastning. I 2008 til Nordic deep blev der lavet nogle forsøg med lanyards hvor en fridykker dykkede ned og lagde sig slap vandet, som en bevidstløs ville gøre det, hvorefter kontravægten blev udløst. Mange af lanyardsne gik i stykker og ville ikke være i stand til at trække en person til overfladen. Derfor dyk kun med en lanyard der er sikkerhedsmæssigt forsvarligt lavet. Er syningerne gode nok? hvis der er noget som er lavet af plastik på din lanyard, er det så en del der skal kunne klare hårde træk? Hvor mange gange har du set plastik på faldsikrings – eller klatre udstyr?

Denne er med quick release så fridykkeren hurtigt kan løsnes fra rebet.

Jeg har selv lavet min. Der er dog ikke noget foto af den pt. Den er lavet af en D-ring, en quick release, en rektangulær-ring, noget coated stålwirekabel, en god stor karabinhage, noget bånd (det samme som remmene på en BCD er lavet af) noget kraftig velcro og nogle gode syninger. Alt er rustfrit.

Det er altid en god ide at se nogle forskellige lanyards før end at man starter på at lave sin egen.

Der er ingen regler om man skal have sin lanyard fastgjort om maven eller håndledet. I CNF har jeg det bedst med at den er fastgjort i et bælte, da jeg så føler at jeg har mere frihed til at lave mit armtag hvorimod i CWT er det bedste for mig er at den er om håndledet.

Der har været forskellige debatter om det er bedst med den ene eller anden måde når man bliver bevidstløs. Hvis man er fastgjort om maven er man jo ikke så strømlinet når man trækkes gennem vandet. Den debat holder jeg mig ude af, da det for mig er vigtigt at lave et godt resultat og hvis det skulle blive nødvendigt skal jeg jo bare op og for mig at se er der ikke den store forskel i hvor lang tid det tager at komme til overfladen.  

Held og lykke hvis du skal til at fremstille din egen lanyard.

Hvis andre har erfaringer eller spørgsmål til at lave en lanyard må I gerne komme med kommentarer i denne post.

/Sanne Rasmussen

Hvordan er det nu lige det er med de forskellige discipliner i fridykning.

CWT- konstantvægt med finner. Det er at dykke dybt langs et reb med finner. Den vægt man har på ned, skal man også have med op. Før man dykker har man meldt en dybde man dykker til. Man dykker ned langs rebet, sikret med en lanyard, så hvis uheldet skulle være ude er man gjort fast til linen. I bunden af linen/rebet er der en bundplade og nogle gange et kamera. På bundpladen er der en tag (en lille plade) som man skal have med op til dommeren. Man får et point per meter man når i dybden og minus point hvis ikke man når helt ned. Man har en dykkercomputer på der registrer dybden og man kan derudfra se den opnået dybde og det der mangler trækkes fra samt 1 point for manglende tag. 

CNF- konstantvægt uden finner.Sker på samme måde som CWT dog uden finner.

FIM- Free Immersion. Er på samme måde som CWT og CNF dog trækker man sig i armene ned i dybet i denne disciplin.

DYN- Dynamisk. Er at dykke langt i bassin med finner. Her dykker man så langt som muligt og som i alle de andre discipliner skal der laves en sikker overfladeprotokol. Man skal dykke længere end det man har meldt ud ellers er der minus point. Man får 1 point per 2 meter.

DNF- Dynamisk uden finner. Er det samme som DYN dog uden finner.

STA- Statisk. At holde vejret under vand. man skal holde vejret længere end det man har meldt ud for at undgå minuspoint. Man ligger stille i overfladen, denne disciplin er meget mental da kroppen ikke er aktiv og derved bliver den ikke distraheret af dens bevægelser. Her får man 1 point per 5 sekunder.

Der findes flere discipliner, men disse er dem jeg udfører.

Til DM og VM kæmper vi i STA, DYN og CWT, dog er der den undtagelse at til DM at vi må gerne lave dykkene uden finner, altså i DNF og CNF. 

/Sanne Rasmussen