Jeg har undersøgt lidt om hvad der er i Divemaster uddannelsen og der er mange ting jeg skal igennem.

Jeg skal læse en masse teori der skal hjælpe mig når jeg arbejder som Divemaster/Dykkerleder og som assistent i et kursus fx Open Water Diver. Derudover skal jeg læse dykkerteori på samme niveau som en instruktør skal kunne, der er en stor god bog der hedder “The Diving Encyclopedia” og den har lidt om alt inden for dykningen. Næsten alle materialer er på Engelsk da de ikke er oversat til Dansk, men heldigvis får jeg forklaret og undervist på Dansk så jeg er helt sikker på at forstå det hele.

Jeg skal igennem teori 8 eksamener og bestå med mindst 75% procent rigtige svar ud af 20 spørgsmål for hvert emne, dvs. maks 5 fejl. Eksamenerne er frit oversat:

• Assistere dykkerelever under uddannelse
• Lede aktiviteter for certificerede dykkere
• PADI Divemaster programmer
• Dykning generelt og miljø
• Dekompressions teori og tabellerne
• Fysiologi og førstehjælp
• Fysik
• Udstyr

Af mere praktiske ting jeg skal igennem, skal jeg udføre nogle vand test bla. med svøming 400m på tid, trække dykker 100m på tid osv. Så skal jeg lære at demonstrere alle de 20 øvelser fra Open Water kurset, så eleverne tydeligt kan se hvad de skal gøre for at fx kunne tage masken af og på under vandet. Jeg skal også demonstrere hvordan man redder en bevidstløs dykker i overfladen, hvor jeg trækker personen, tager udstyret af og laver indblæsninger på samme tid.

Som en del af mit kursus skal jeg også assistere på andre kurser bla. et fuldt Open Water kursus og et vidergående kursus som f.eks. redningsdykker (Rescue Diver). Det glæder jeg mig rigtig meget til, tror det bliver rigtig sjovt både at se mere fra sidelinien hvordan der bliver undervist, men også hvordan eleverne er.

Jeg skal selvfølgelig også prøve at fungere som Dykkerleder på ture med certificerede dykker, hvor jeg skal briefe og guide dykkerne.

Jeg ved ikke hvor lang tid uddannelsen kommer til at tage, det kommer lidt an på hvor meget tid jeg kan finde udover mit arbejde og fridykningen, men det er vist normalt her i Danmark at man lærer lidt uden for normal arbejdstid og at det tager nogle (flere) måneder inden man er helt færdig, jeg har ihvertfald ikke tænkt mig at skynde mig alt for meget, da jeg hellere vil lære en masse istedet for “bare” at få mit certifikat.

/Sanne Rasmussen

I Danmark er der brandmænd i vandet, om vi kan lide dem eller ej. Når vi fridykker, scuba-dykker eller bader kan det være noget så irriterende, at svømme ind i en brandmand. Højsæsonen for brændgopler er maj til september i Danmark.

Den røde brandgople er den vi alle kender. Den kan blive op til 1 meter i diameter (i Danmark bliver den dog normalt kun op til 35 centimeter) og dens tråde kan blive op til 10 meter i længde.

Den blå brandgople bliver ikke så stor som den røde. Den bliver op til 20 centimeter i diameter og den brænder ikke så meget som den røde.

For at undgå den store smerte når man får en uønsket kontakt med en brandgople, kan man inden dykket smøre et tykt lag fed creme på huden, fx en fed solcreme. Det er meget brugt af fridykkere når de dykker i dybden i fx Sverige.

Når man først er brændt er gode råd dyre. Da tentaklerne brænder når de små blærer med gift springer på huden. Ifølge førstehjælpen skal man tage en engangsskraber og barbere tentaklerne væk fra huden, hvis det er nødvendigt kan man smøre noget smertelindrende på stedet. Derudover har jeg ladet mig fortælle at hvis man hælder eddike på at det skulle hjælpe. Når man vasker/skraber/behandler et brændt område, husk at vaske hænderne grundigt inden man rører et nyt sted, da man ellers flytter de små blærer til det nye sted der også bliver brændt.

-kilde: Havets dyr ogplanter, Gads forlag

Der findes nogle andre husmandsråd til hvordan man behandler brandmænd, men hvorvidt de virker skal jeg ikke gøre mig klog på. Se evt. et forslag her fra Friends.

http://www.youtube.com/watch?v=MhE8Qk7eXUg

/Sanne Rasmussen

Fridykning kan være en dyr sport at starte på, men det komme an på hvad ens personlige mål med fridykningen er. Vil man gerne konkurrere bliver det hurtigt dyrt, da man selv betaler rejser til stævner, stævne gebyrer, overnatning og udstyr. Hvorimod hvis man fridykker uden konkurrence behøver det ikke at blive ret dyrt, der behøves ikke andet en en maske og nogle finner.

Det der tæller er kærligheden for vand. Fridykning behøver ikke at kræve meget udstyr, men fordelene ved at være varm og beskyttelse imod brandmænd gør at man hurtigt køber en god våddragt. Hvis man vil konkurrere på lidt højere niveau får man hurtigt brug for mere udstyr som lanyard, halsvægte, monofinne mm.

Når man gerne vil deltage i konkurrencer på lidt højere plan, bliver det hurtigt dyrt. Det er let at bruge over 30.000kr om året på fridykning, med rejser til udlandet for at finde dybde, udstyr, ophold og kurser. Det betyder også at de fleste fridykkere på konkerrenceplan altid søger sponsorer og gerne nogle der vil hjælpe økonomisk.

/Sanne Rasmussen

Der er mange fridykkere der dykker med næseklemme. Det hjælper ved trykudligningen i CWT, CNF og FIM. Der er dog en del der også bruger dem i pool-disciplinerne. Brugen af næseklemme er en individuel ting. Personligt bruger jeg den ikke. Jeg bruger dog en normal svømme-næseklemme, som kan købes i de fleste sportsbutikker, til træning i svømmehallen.

De næseklemmer der bruges til fridykning er lidt svære at få fat på. De fleste fridykkere køber dem til de større stævner hvor andre atleter har nogle med som de sælger. Ellers kan de købes på nettet. de koster mellem 250-450 kroner.

/Sanne Rasmussen

Jeg har nu set filmen Sharkwater. Det er en god og rørende dokumentarfilm. Til tider kan den virke lidt langtrukken, da der er nogle lange passager med flotte klip af livet under vandet, samtidigt med at man sidder dybt forarvet over hvad hajfinne-mafiaen kan slippe af sted med.

Den har rørt mig dybt og fået mig til at tænke på de forskellige forhold imellem regering, penge, fattigdom, oplysning, miljøet og hvad det får mennesker til at gøre. Man føler sig meget magtesløs efter at have set filmen, men det gør ikke lysten til at hjælpe hajerne mindre. 

Det er klart en film der bør ses. Den kan ses af alle aldre, både hvis man er bange for hajer eller ser dem som et at de mest fascinerende dyr under vandet.

Læs mere om filmen på det tidligere indlæg ’100 millioner hajer hvert år – Sharkwater’ og på www.sharkwater.com

/Sanne Hedelund Rasmussen

Dug i masken kan ødelægge ethvert dyk, uanset om det er scuba-dykning, fridykning eller snorkling.

Der er flere der har spurgt mig hvorfor det hjælper at spytte i masken og hvad der er det bedste, for at undgå dug i en dykkermaske. Sanne har spurgt mig om ikke jeg kunne forklare dette, da nogen spurgte hende, så her kommer min forklaring.

Bemærk at forklaringer for hvordan det med dug og spyt osv. virker er mange og lidt som religion alt efter hvem man spørger der mener de har svaret. Specielt på snorkelture og lignende kan man få mange sjove forklaringer. Dette er så min forklaring ud fra min erfaring som dykkerinstruktør i flere år, med undervisning af andre instruktører.

Der er mange svar man kan få og finde rundt om på nettet og i bøger, jeg har hørt svar som…

• Temperaturen på glasset ændres af den varme spyt og dette hjælper imod duggen.
• Spyttet har enzymer der forhindrer/spiser duggen.
• Spyttet renser glasset (greener is cleaner, whiter is brighter).
• Spyttet lægger en hinde på glasset der forhindrer duggen.
• Spyt virker ingen ved hvorfor, det gør det bare, sådan er livet.
• Og mange flere…

Jeg har til formålet fundet en Læs mere…