jul 22
En god fridykkerøvelse
En af mine ynglings øvelser i fridykkertræningen, er at ligge på ryggen og svømme fly (butterfly) ben. Jeg gør det med alm. svømmehals svømmefødder og 2,6kg bly i hænderne, som naturligvis er strømlinet over hovedet.
Jeg svømmer gerne 3*150m, mens jeg svømmer tænker jeg meget på ikke at bøje mine knæ for meget og jeg prøver at øve mig i den rigtige bevægelse i hofterne. For at gøre øvelsen mere udfordrende skifter jeg mellem to typer af svømmefødder, hvor det par jeg bruger til 2. tur er lidt hårdere end dem på 1. og 3. tur.
Det er en god ide med en næseklemme til denne øvelse da der let kommer vand i næsen.
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentar
jul 19
Dyrelivet under overfladen i Danmark
Som et lille suplement til det tildligere indlæg om brandgopler, er der her en lille video af dette fredfyldte væsen. I slutningen af filmen er der en lille reklame for et udmærket hæfte om det dyreliv vi har i Danmark.
Eller start den i et nyt vindue her
Se flere film i samme serie om dræber-goblen, krabber mm. på YouTube
Læs mere på fridykning.dk
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentar
jul 19
Danske avis artikler – hajer trues af fiskeri
Jeg prøvede at se hvad der skrives om hajer og hajfiskeri i Danmark, desværre er der ikke den store medieinteresse i at skrive om hajer med mindre det er et haj angreb et eller andet sted i verdenen (dem er der overraskende få af med tanke på nyheden går verdenen rundt når det sker).
Rent faktisk kommer der flere nyheder om hajer og hajfiskeri, men de Danske aviser tager dem ikke. Jeg søgte både hos BT og Politiken og fandt kun historier om haj der har bidt surfere, haj der bider dreng i et soveværelse (kvalitetsnyhed), pokerhajer, osv. JP.dk havde dog noget at byde på.
jp.dk – Hajer trues af fiskere
23 maj 2008 – En artikel der beskriver problemet med overfiskning af hajer, der er langsomme til at reproducere og manglen på lovgivning og fiskerikvoter for hajer.
Citat fra artiklen; “Der hersker en opfattelse af, at fordi hajer er udbredt over hele verden, så bliver de ikke truede. Men det er forkert, derimod er hajer meget sårbare over for overfiskning, og der er ingen internationale kvoter for hajfagst. Hajer er altså totalt ubeskyttede,” siger formand Sonja Fordham fra IUCNs Shark Specialist Group, SSG.
jp.dk – Middelhavets hajer er truet
11 juni 2008 – En artikel om vores hajer i middelhavet som er gået ned med 97 procent i bestanden, primært fordi fiskerne anvender langliner. Langliner anvendes også til at fange hajer og er yderst effektive, en langline kan sagtens fange flere hundrede hajer. Problemet med langliner er at man ikke kan sortere imellem hvad man fisker efter og hajerne sjældent overlever mødet med langlinen.
Citat fra artiklen; Ud af de 20 større hajarter er der nok materiale til at bestemme, at fem af arterne har haft en nedgang på 97 procent. Det er hammerhajen, rævehajen, blåhajen og to slags makrelhajer.
- Det vil have en stor indvirkning på økosystemet, fordi store rovfisk er i toppen af fødekæden, siger Francesco Ferretti, der er hovedmand bag rapporten.
Der findes faktisk hajer i Danmark, de færreste er dog klar over det, da de oftest lever på dybt vand og holder sig langt fra kysterne. Jeg har tilmed fundet flere små historier om en fisker fra esbjerg der levede af at fange hajer med langliner og fik op over 300 hajer på en line på en rigtig god dag. Jeg har dog ikke fundet nogle nuværende fiskere der går efter hajer på nettet.
/Sole Viktor
1 kommentar
jul 18
Hvem er Sole?

Som de fleste nok har lagt mærke til, er der her og der på QDiver et indlæg fra Sole. Men hvem er Sole? Sole er webmaster på QDiver og han hjælper mig med alt indenfor IT – der er min tålmodighed ikke så stor …
Sole er dykker instruktør inden for PADI og IAHD handicapdykning. Sole har tidligere arbejdet som dykkerinstruktør og undervandsvideograf i Egypten, Thailand og Australien. Og uddanner nu dykkere, Divemastere og instruktører hos 2DIVE. Det gør at Sole har en enorm viden indenfor scuba-dykningen. Det er derfor naturligt for mig at trække på hans viden.
Han er også min vigtigste træningsmakker inden for fridykning lige nu. Jeg laver jo aldrig lange/dybe dyk uden at sikkerheden er i orden.
I må derfor gerne stille spørgsmål om alt inden for dykning, så vil vi se om vi kan komme med et fornuftigt svar. Det kan være alt fra gode dykkersteder i Australien til problemer med trykudligningen.
Hermed vil jeg også gerne komme med en stor tak til Sole, ellers ville det ikke være muligt for mig at have QDiver.
/Sanne Rasmussen
2 kommentarer
jul 18
Træning og stress
Når jeg træner er det vigtigt for mig at jeg ikke har en masse bekymringer jeg tænker på ubevidst. Jeg er lige flyttet fra Danmark til Sverige og der har været en del stess momenter i forbindelse flytningen der har påvirket min træning. Jeg kan mærke at det er sværere at få tingene til at hænge sammen, på den ene side føler jeg at jeg burde arbejde på renoveringen af den købte lejlighed, men samtidigt vil jeg jo også gerne træne.
Jeg har fridykket i lidt over et år og jeg har lært meget om mig selv og hvad det er der spiller ind, når det handler om at få gode resultater. Jeg lader mig let irritere og det er ikke det bedste udgangspunkt for en god statisk.
Statisk er den disciplin der er den sværeste for mig pt. da jeg har svært ved at samle tankerne og slappe af. Jeg fokuserer meget på tiden og det skal jeg ikke da jeg så ligger og tænker er den ik’ snart 3.30 i stedet for at drømme mig væk mentalt.
Jeg håber at nogle af mine gamle træningskammerater fra Aarhus fridykker klub er med på noget træning i uge 31 hvor jeg arbejder som kystlivredder i Århus. Så kan jeg forhåbentligt nyde at lave en statisk, istedet for at irritere mig over den.
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentar
jul 17
Badesikkerhed
Her er filmen som trygfonden har fået lavet, i deres forsøg på at skabe en bedre badesikkerhed i Danmark.
http://podhandle-svoem.s3.amazonaws.com/trygfondenbadesikkerhed28dk10.mpg.flv/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentar

