Der er  mange forskellige former for vægte og måder man sikrer at de bliver hvor de skal. Jeg fridykker ikke med vægt om hofterne/maven da jeg føler at det hæmmer min bevægelse i dynamisk (DYN og DNF) og i konstantvægt (CWT og CNF) flytter den sig op og sidder på ribbenene så den klemmer. Jeg vil ikke bruge energi på at sikre at vægten sidder hvor den skal. Der er nogle der sikrer at blyet bliver på sin plads, ved at lave en strop, der går imellem benene fastgjort i blybæltet på maven og på ryggen.

Jeg har vænnet mig til altid at dykke med halsvægt. Jeg har 3 forskellige som vejer fra 2,6kg – 4kg. Hvis jeg træner og ikke pakker luften helt op har jeg ikke brug for mere end 2,6 kg (pakker dog lidt) og hvis jeg har en tyk våddragt bruger jeg 4 kg.

Måderne man laver en halsvægt på er forskellige. De kan ikke købes færdig lavede. Jeg laver mine af et spænde, en cykel-/scooterslange, coated blyhagl og gaffa-tape.

1. Klip slangen over og sæt den ene del af spændet i enden af slangen, ved hjælp af bådlim og strips.
2. Fyld blyhagl i så det ca. passer med en håndsbredde af slangelængden.
3. Sæt gaffa-tape omkring der hvor der er bly i slangen. 
4. Fyld flere blyhagl i og fyld slangen med luft (kompressor eller pumpe). Luften gør at blyet ligger sig i en tykkere pølse, end det forrige. Den tykke del af halsvægten kommer til at ligge under hagen i dykkene.  
5. Derefter efterfyldes der med blyhagl, så der kommer en tynd pølse igen (magen til den man startede med ca. en håndsbredde lang) 
6. Slut af med at lukke slangen med den anden del af spændet. Luk dog ikke slangen før du er sikker på den passer i længden!
7. Jeg sætter gaffa-tape på hele vægten, da der ofte ikke går ret lang tid før slangen går i stykker. Gaffa-tapen gør den stærkere og lidt mere stiv.

/Sanne Rasmussen

En lanyard er den line der forbinder fridykkeren, med det reb/line som man dykker langs når man dykker i dybden. Dvs at den anvendes i disciplinerne CWT, CNF og FIM.

Der findes ingen producent af lanyards, derfor er det op til den enkelte fridykker at lave sin egen. Det er en sikkerhedsforanstaltning som er påkrævet ved stævner. Som enhver anden fridykker har jeg et mantra der hedder sikkerhed sikkerhed og atter sikkerhed, derfor bruges lanyarden også altid under træning.

Ideen er at man er fastgjort til linen man dykker på, så skulle der ske noget kommer man aldrig længere væk end den meter som en lanyard lovligt må være. Da der ikke er nogle producenter af lanyards, er der heller ikke nogle forskrifter for hvor meget en lanyard skal kunne tåle af belastning. I 2008 til Nordic deep blev der lavet nogle forsøg med lanyards hvor en fridykker dykkede ned og lagde sig slap vandet, som en bevidstløs ville gøre det, hvorefter kontravægten blev udløst. Mange af lanyardsne gik i stykker og ville ikke være i stand til at trække en person til overfladen. Derfor dyk kun med en lanyard der er sikkerhedsmæssigt forsvarligt lavet. Er syningerne gode nok? hvis der er noget som er lavet af plastik på din lanyard, er det så en del der skal kunne klare hårde træk? Hvor mange gange har du set plastik på faldsikrings – eller klatre udstyr?

Denne er med quick release så fridykkeren hurtigt kan løsnes fra rebet.

Jeg har selv lavet min. Der er dog ikke noget foto af den pt. Den er lavet af en D-ring, en quick release, en rektangulær-ring, noget coated stålwirekabel, en god stor karabinhage, noget bånd (det samme som remmene på en BCD er lavet af) noget kraftig velcro og nogle gode syninger. Alt er rustfrit.

Det er altid en god ide at se nogle forskellige lanyards før end at man starter på at lave sin egen.

Der er ingen regler om man skal have sin lanyard fastgjort om maven eller håndledet. I CNF har jeg det bedst med at den er fastgjort i et bælte, da jeg så føler at jeg har mere frihed til at lave mit armtag hvorimod i CWT er det bedste for mig er at den er om håndledet.

Der har været forskellige debatter om det er bedst med den ene eller anden måde når man bliver bevidstløs. Hvis man er fastgjort om maven er man jo ikke så strømlinet når man trækkes gennem vandet. Den debat holder jeg mig ude af, da det for mig er vigtigt at lave et godt resultat og hvis det skulle blive nødvendigt skal jeg jo bare op og for mig at se er der ikke den store forskel i hvor lang tid det tager at komme til overfladen.  

Held og lykke hvis du skal til at fremstille din egen lanyard.

Hvis andre har erfaringer eller spørgsmål til at lave en lanyard må I gerne komme med kommentarer i denne post.

/Sanne Rasmussen

Jeg har fået en hovedsponsor. Det er dykkercenteret 2DIVE, der ligger i Brønshøj og er kendt som det blå hus på Frederikssundsvej. 2DIVE går op i kvalitet og det passer godt med mit forhold til dykning. Jeg går meget op i sikkerhed og ved hvad det vil sige at være i trygge hænder. De uddanner dykkere fra deres første prøvedyk og helt op på instruktør niveau. De har mange aktiviteter i deres dykker klub og rejser rundt i verdenen og giver gode dykker oplevelser.

Jeg glæder mig til samarbejdet med 2DIVE. Jeg skal bl.a. ned i deres klub og holde et foredrag om hvordan man holder roen under vandet, det kan forhåbentligt være med til at hjælpe scuba-dykkerne til et mindre luftforbrug på deres dyk og en introduktion til fridykker verdenen. De hjælper mig med nogle af de mange udgifter der er ved fridykning.

/Sanne Rasmussen

Jubii… nu har jeg fået min D3 tilbage fra suunto. Den gamle var begyndt at dykke til 5m mens den var på land… meget underligt! Det mente de åbenbart også ved suunto, og har derfor sendt en ny til mig. Den er sort og ikke blå som den forrige, det klager jeg ikke over Nu glæder jeg mig bare til at prøve den i dybden.

/Sanne Rasmussen