Det kan ske ved et uheld at man kommer til at ramme en koral, både når man snorkler, dykker eller fridykker. Det er selvfølgelig noget vi helst undgår både fordi det ødelægger korallen, men også fordi de fleste koraller har et hårdt kalk skelet, der typisk er meget skarpt. Det bedste middel imod at komme til skade på en koral er at undgå at røre dem!

Hvis man kommer til at ramme en koral, er der en god chance får at man får et sår som tak og muligvis små stykker koral som sidder fast i såret. Hvad gør man når man skær sig på en koral?

Koraller lever typisk i varmt vand og har ofte bakterier i vandet, når vi skær os under vandet har vi ikke vores naturlige forsvar imod baktier, nemlig at bløde såret rent. Trykket under vandet kan gøre det lettere for bakterier at trænge ind i vandet og det er umuligt at holde såret rent så længe vi er i vandet. Derudover er vi typisk i varme fugtige miljøer, som i tropiske områder, hvor bakterier har ekstra gode forhold for at overleve.

Det er altså endnu vigtigere end “herhjemme” at få renset såret for at undgå en infektion og en meget lang helingstid for såret. Læs mere

I førstehjælp snakker man om redningskæden også kaldet overlevelseskæden. Som du kan se på grafikken, bruger vi den til at rede liv ved hjertestop. redningskæden optimerer samarbejdet mellem førstehjæpere, akutberedskab og hospitalet. 

Det er vigtigt at den professionelle hjælp kommer frem så hurtig som muligt, derfor er det vigtig at der bliver alarmeret (1-1-2) hurtigt. Derefter skal man sikre en cirkulation af blodet ved hjælp af Hjerte-Lunge-Redning. Er der en hjertestarter i nærheden, så sæt den på den tilskadekomne og følg anvisningerne, det kan være at der skal stødes. Husk at sikre dig at den tilskadekomne ikke ligger i en vandpyt, du selv sidder i når der stødes . Fortsæt med Hjerte-Lunge-Redning så længe som muligt eller indtil ambulancen/brandvæsenet kommer og overtager, den professionelle hjælp vil fragte den tilskadekomne til hospitalet.

/Sanne Rasmussen

Livredderprøven og bassinprøven bliver afløst af Bassinlivredderprøven og Underviserprøven. Det er et dejligt tiltag fra Dansk Svømmeunion.

De to nye prøver giver nye muligheder. Underviserprøven kan man tage fra det år hvor man er 12år, man skal dog altid dele vagten med en der har bassinlivredderprøven. Underviserprøven er en mindre udgave af bassinlivredderprøven.

Bassinlivrederprøven kan tages fra det år hvor man fylder 17år og skal fungere som livredder i fx en svømmeklub, som vi kender det fra livredderprøven og bassinprøven. Bassinlivredderprøven består af 8 øvelser. Dumper man en af dem kan man Læs mere

På youtube er der nogle gode filmklip, hvor man kan se hvordan øvelserne til kystlivredning skal udføres. Her er et lille udklip fra svømmehallen.

SAR-øvelsen

30sek på bunden og 25m dyk

ABC – prøven

Vi ses på kysten

/Sanne Rasmussen

Det er ikke længe siden at der var BølgeCamp for trygfondens kystlivreddere. Her er en artikel og nogle fede billeder der fra.

BølgeCamp artiklen fra Xboard.dk

Jeg kunne desværre ikke deltage, men tjek det ud…. hvem ville ikke gerne have været der?  ;-)

/Sanne Rasmussen

Så er det nu jagten er gået ind på de kystlivreddere trykfonden skal bruge i 2009. Hvis du vil vide mere, så læs videre på Dansk svømmeunions hjemmeside.

For at blive optaget på uddannelsen skal du:

• Være fyldt 18 år.
• Have kørekort til personbil (Kategori B).
• Have gode dansk- og engelskkundskaber
• Have udfyldt et ansøgningsskema
• Have gennemført og bestået optagelsesprøven

Tilmeld dig på www.bliv-livredder.nu.

Held og lykke

/Sanne Rasmussen