Arkiv for 'Regler' kategorien
Registrering VM 2008
I går skulle der registreres. Dvs. at alle atleter skal have godkendt deres lægeerklæring, noteres at de er der, underskrive at arrangørerne ikke har noget ansvar hvis der skulle ske noget under konkurrencen og betale for deltagelse i konkurrencen.
Jeg kom helskindet igennem og er nu en glad deltager i det 6. Verdensmesterskab i fridykning.
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentarFridykkerkurser
Fridykkerkurser er en god måde at starte på fridykningen på. Jeg har ikke noget kursus i fridykning og der er ingen krav om et for at kunne stille op til konkurrencer.
Men man lærer meget på kurserne og den eneste grund til at jeg ikke har været på et, er at jeg ikke er gammel i sporten og at jeg startede med at træne i Aarhus Fridykker Klub hvor Stig Severinsen, Jesper Stechmann og Kurt Lykke Larsen tog mig under deres vinger og hjalp mig til en god start inden for fridykning. Tak for det.
I fremtiden vil jeg gerne deltage i nogle kurser specielt i at dykke i dybden. Vi har af naturlige grunde ikke så meget erfaring med det her hjemme da der ikke er ret dybt i Danmark og hvis man skal træne det meget skal jeg rejse syd på hvor der er dybt, varmt og en masse fridykkere. Det kunne f.eks. være Dahab i Egypten.
Der bliver udbudt en masse kurser på AIDA’s hjemmeside.
Hvis man vil være dommer eller instruktør i fridykning skal man også gennem en række kurser for at kunne opnå sådan en titel.
For at stille op til konkurrence skal man være medlem i AIDA, det bliver man i Danmark ved at melde sig ind i en klub og dermed bliver man også medlem af dansk sportsdykker forbund.
Til selve stævnet skal man vise en lægeerklæring hvor lægen har skrevet under på at man er mentalt og fysisk okay til at dyrke fridykning, her er lægeerklæring.
/Sanne Hedelund Rasmussen
2 kommentarerFridyknings regler
“Regler” er endnu en ny kategori der gerne skal gøre det lettere at forstå mine indlæg og sporten generelt. Det er Regler ifølge AIDA International’s regelsæt. Du kan altid finde et link til AIDA samt andre fridykker organisationer og informations forum/sider i bunden af min links side. Selve siden med regler og andre dokumenter fra AIDA kan du find her.
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentarHvid, Gul og Rød
Det er de tre farver man kan få for sine dyk.
Hvid – er et godkendt dyk. Så har fridykkeren lavet et godkendt dyk og overfladeprotokol, uden straf point.
Gul – er hvis dykket er okay men dykkeren får straf point, grundet at fridykkeren fx. har brudt overfladen i et dynamisk dyk udenfor de tilladte zoner (ved vendingerne), eller ikke har nået den udmeldte dybde eller tid. Det fremgår af resultatlisterne ved at der er trukket point fra.
Rød – er hvis dykket er diskvalificeret / ikke godkendt, f.eks. ved at fridykkeren har haft sine luftveje (mund-næse) under vandet efter dykket er afsluttet, fejlet sin overfladeprotokol, lavet en BO (Black Out) eller samba, eller på nogen anden måde gjort noget der ikke er lovligt i forhold til reglerne ifølge AIDA. Det fremgår af resultatlisterne med en bundplacering og et DQ eller DSQ.
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentarOverfladeprotokol
Den tidligere omtalte overfladeprotokol i et dyk er meget vigtigt for at få sit dyk godkendt.
Når en fridykker kommer op og får sit hoved (luftvejene) over vandet er dykket afsluttet, kommer luftvejene under igen diskvalificerer (DQ eller DSQ) man sig selv.
Når fridykkeren kommer op skal han/hun vise dommeren at han/hun er okay, derfor er der lavet en procedure som man skal lave så man beviser at man er helt på toppen.
Overfladeproceduren er således:
Kommer op holder hovedet over vandet (altså luftvejene), derefter har man 15 sekunder til at gøre følgende. Tage alt af hvad der er i ansigtet dvs. næseklemme, briller/maske, give dommeren et ok-tegn (dykker signal) og derefter sige “I am okay” eller “I’m okay“. Det skal være i denne rækkefølge og man må ikke udføre flere af tingene samtidigt f.eks. vise ok tegnet samtidigt med at man siger “I am okay“, derudover må man ikke gentage dele af overflade protokollen når først man er begyndt.
Når man har lavet en sikker overfladeprocedure venter man. Der skal gå minimum 30sek. fra man har brudt overfladen til dommeren giver sit kort. I den tid skal man kigge på dommeren og holde hovedet over vandet.
Hvis man laver en korrekt overfladeprotokol får man et hvidt kort, hvilket betyder at dommeren har godkendt dykket
Emnet med overflade protokol er meget diskuteret i fridykker verdenen, da man kommer op fra et dyk og skal have ilt til kroppen, dem der er imod mener at det er tåbeligt at man så skal til at snakke. Det vigtige er at man får lavet nogle gode vejrtrækninger, det giver jeg dem helt ret i.
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentarReglerne i fridykning
Reglerne i fridykning er i konstant forandrig. Det er en forholdsvis ny sport og der sker derfor jævnligt ændringer i reglerne. Jeg dykker under AIDA’s regler. CMAS har også nogle regler for fridykning som er lidt forskellige fra AIDA’s fx. dykker man med en lille blyklods i Dynamiske dyk, som man så lægger før man afslutter sit dyk. I AIDA måles længden efter det sted hvor fridykkeren bryder overfladen.
De emner jeg tager op og skriver om er udfra det synspunkt jeg kender til dem som fx. lanyard, overfladeprotokol og de forskellige kort. Hermed har jeg også lavet en lille teaser for hvad jeg har tænkt mig at blogge om i den nærmeste fremtid.
Jeg vil prøve at lave opdateringer når der kommer nye regler man skal forholde sig til. Men jeg kan ikke garantere at jeg er den første som er på banen med informationen. Men du kan holde dig opdateret på AIDA’s hjemmeside.
/Sanne Rasmussen
Lav den første kommentar
