Jeg har nu set filmen Sharkwater. Det er en god og rørende dokumentarfilm. Til tider kan den virke lidt langtrukken, da der er nogle lange passager med flotte klip af livet under vandet, samtidigt med at man sidder dybt forarvet over hvad hajfinne-mafiaen kan slippe af sted med.

Den har rørt mig dybt og fået mig til at tænke på de forskellige forhold imellem regering, penge, fattigdom, oplysning, miljøet og hvad det får mennesker til at gøre. Man føler sig meget magtesløs efter at have set filmen, men det gør ikke lysten til at hjælpe hajerne mindre. 

Det er klart en film der bør ses. Den kan ses af alle aldre, både hvis man er bange for hajer eller ser dem som et at de mest fascinerende dyr under vandet.

Læs mere om filmen på det tidligere indlæg ’100 millioner hajer hvert år – Sharkwater’ og på www.sharkwater.com

/Sanne Hedelund Rasmussen

Vejret har i de sidste par dage ikke været det sommervejr som de fleste håber på. Men det betyder ikke at der ikke er kystlivreddere i tårne rundt om i landet. Det kan godt være at vi trækker i tørvejr men så længe at det rød-gule flag er oppe, er der Kystlivreddere der holde øje med primærområdet (det område der er markret af to flag i vandkanten). 

Jeg kender ikke temperaturen for bade vandet over hele landet men ved at det i havnebadene i København er 21 grader. Så vandet er da dejligt varmt. For at se temperaturerne i hele landet se TV2′s side om strandvejret.

/Sanne Rasmussen

Hajer er en kritisk del af vores økosystem og fødekæden i havet, aligevel er vi tæt på at udrydde flere af arterne og fortsætter vi med vores nuværende hastighed at fange dem, vil mange være udryddet i vores levetid.

Hajer tilhører typen af fisk kaldet Chondrichtyes, der har skelet af brusk istedet for ben som andre fisk. Deres livshistorie (alder, voksehastighed og reproduktion) er også forskellig. Hajer vokser typisk langsomt, er langsomme til at blive kønsmodne og producerer kun få unger. De fleste andre frisk vokser hurtigt, bliver hurtigere end hajer kønsmodne og producerer mange unger.

Deres langsomme reproduktionshastighed betyder at hajer er specielt sårbare over for overfiskeri, dette betyder at det er ekstra vigtigt at haj fiskeri industrien kontrolleres.

De fleste hajer fanges udelukkende for deres finner, store fiskefabrikker lægger kilometerlange liner med kroge ud, der indfanger hajerne, derefter landes hajen på båden og finnerne skæres af, imens hajen stadig er levende kastes den tilbage i havet uden nogen chance for overlevelse, finnens værdi overstiger langt selve hajens kød så de store fiskefabrikker vil ikke spilde dyrebar plads i lasten.

I takt med at den Asiatiske økonomi bliver stærkere, stiger prisen og efterspørgslen for hajfinne suppe, da flere og flere har råd til dette status symbol. Hajfinner kan i tør vægt sælges for over 650 dollars (over 3.000kr) per kilo, det er en årlig multibillion dollar industri. Hajfinnen er tilmed den del af hajen som indeholder den største mængde tungmetaller, med værdier langt over hvad der anses som sundhedsskadeligt.

Det er frygteligt at se billeder og film fra disse skibe, men hvis alle blot vender hovedet bort og lader som om det ikke sker, vil der ikke være nogen hjælp til hajerne. Det vigtigste redskab vi har til at redde hajerne som en art er information. Ved at sprede viden og fortståelse for hajerne, kan vi i det mindste forsøge på at stoppe haj fangst for finnerne.

Der er blevet lavet en canadisk dokumentar om dette, “Sharkwater” der har vundet 26 internationale “awards”, den udkommer herhjemme den 11 juli 2008, men vil nok kun findes i meget få biografer rundt omkring bla. Gloria Biograf. Den er dog allerede til salg på DVD fra flere danske netbutikker, hvis man har lovefilm har de den også til leje.

Se Traileren.

(bemærk filmen og denne trailer indeholder klip hvor hajer bliver finnet der er skræmmende at se.)

http://www.youtube.com/watch?v=ggtxA4wuXzY

Nogle korte fakta om hajer.

Se om det at lave filmen her

(bemærk filmen og denne trailer indeholder klip hvor hajer bliver finnet der er skræmmende at se.)

http://www.youtube.com/watch?v=XeETSJ4lWyQ

Hvis ikke du gør andet, så køb ihvertfald aldrig produkter der indeholder hajfinner, hvis du vil gøre mere så spred budskabet, del dette indlæg med dem du kender via ShareThis knappen herunder, kopier/stjæl teksten til dit eget site, blog, facebook, myspace mm. SharkWater sitet har også information og billeder til skoler der gerne vil undervise om dette. Se evt. mere information på nogle af disse sider hvis du vil lære mere om hajerne.

Flere trailere og en længere udgave om filmen kan også hentes fra Sharkwater’s hjemmeside under “download“.

www.Sharkwater.com

www.Sharks.org

www.SavingSharks.com

www.SharkTrust.org

www.SharkLife.co.za

Tak for at du har brugt tid på at læse dette indlæg. 

/Sanne Rasmussen & Sole Viktor

Det er idag at alle TrygFondens 22 livredder tårne åbner. Alt er dog ikke som det plejer. TrygFonden’s Kystlivredning har valgt at følge de internationale retningsliner, for hvilke farver flagene på posterne har. Det betyder at det velkendte grønne flag er skiftet ud med et rødt over gult flag. Ellers er alt som det plejer med et gult og et rødt. Det er ikke alle kystlivredningstjenester der er overgået til de internationale retningslinier derfor kan man stadig møde det grønne.

Men hvad er det nu lige flaget i tårnet betyder?

 Rød over gul (grøn) = Der er livreddere på vagt.

 Gul = Fare på færde. Det kunne være stærk strøm eller mange brandmænd.

 Rød = Livsfare. Badning frarådes.

Og sidst men ikke mindst, husk at bade mellem de to flag i vandkanten hvis du vil overvåges af en kystlivredder.

/Sanne Hedelund Rasmussen

I denne måned er der mulighed for at stemme om hvad der skal skrives mere om her på bloggen. Som normalt kan du stemme ud i højre menuen.

“Hvad vil du gerne læse mere om her på siden?”

• Fridykning generelt
• At starte på fridykning
• Kystlivredning
• Scuba-dykning
• Sanne Rasmussen
• Andet

Der er i denne måned mulighed for at sætte sit X flere steder.

Jeg glæder mig til at se resultatet.

/Sanne Rasmussen

Fridykkerkurser er en god måde at starte på fridykningen på. Jeg har ikke noget kursus i fridykning og der er ingen krav om et for at kunne stille op til konkurrencer.

Men man lærer meget på kurserne og den eneste grund til at jeg ikke har været på et, er at jeg ikke er gammel i sporten og at jeg startede med at træne i Aarhus Fridykker Klub hvor Stig Severinsen, Jesper Stechmann og Kurt Lykke Larsen tog mig under deres vinger og hjalp mig til en god start inden for fridykning. Tak for det. 

I fremtiden vil jeg gerne deltage i nogle kurser specielt i at dykke i dybden. Vi har af naturlige grunde ikke så meget erfaring med det her hjemme da der ikke er ret dybt i Danmark og hvis man skal træne det meget skal jeg rejse syd på hvor der er dybt, varmt og en masse fridykkere. Det kunne f.eks. være Dahab i Egypten.

Der bliver udbudt en masse kurser på AIDA‘s hjemmeside.

Hvis man vil være dommer eller instruktør i fridykning skal man også gennem en række kurser for at kunne opnå sådan en titel.

For at stille op til konkurrence skal man være medlem i AIDA, det bliver man i Danmark ved at melde sig ind i en klub og dermed bliver man også medlem af dansk sportsdykker forbund.

Til selve stævnet skal man vise en lægeerklæring hvor lægen har skrevet under på at man er mentalt og fysisk okay til at dyrke fridykning, her er lægeerklæring.

/Sanne Hedelund Rasmussen